Af Thomas de Laine | Skrevet 8. oktober 2024 kl. 11:15 i Fra hjemmebiblioteket | Endnu ingen kommentarer

I anledning af 50-året for HTs overtagelse af driften fra de offentlige busselskaber i Hovedstadsområdet skal denne udgave af "Fra Hjemmebiblioteket" handle om en efterhånden ældre "busbibel". Der er naturligvis tale om bogen 10 år med HT busser, som udkom ved Hovedstadsområdets Trafikselskabs 10-årsbilæum i 1984.

Frem til 1990'erne fandtes der kun ganske få bøger om busser og bushistorie. Når man dertil, som jeg, voksede op uden for storbyen, var det begrænset, hvad det kommunale bibliotek havde at byde på inden for genren. Men Køge Bibliotek havde faktisk 10 år med HT busser, som meget af min første viden om emnet derfor kom fra. Bibliotekets eksemplar var nok nærmest kontinuerligt udlånt til mig i et par år, selvom jeg vel efterhånden kunne recitere hele bogens tekst. På et tidspunkt lod biblioteket sågar bogen genindbinde, men det kunne de godt have sparet sig, for det skete omtrent samtidig med, at jeg fik mit eget eksemplar...

Nå, men til selve sagen: 10 år med HT busser er en oversigt over HTs vognpark i de første 10 år efter trafikselskabets overtagelse af driften. Den dækker for det første de mange og forskelligartede busser, HT overtog fra andre busselskaber. Det største antal kom ind 1. oktober 1974, nemlig fra Københavns Sporveje, DSB, NESA, privatbanerne Amagerbanen, Nærumbanen, Frederiksværkbanen, Gribskovbanen, Hornbækbanen inklusive Helsingørs bybusser, det lille Fredensborg-Humlebæk kommunale Rutebilselskab og endelig Forenede Rutebiler og Herlev-Ruterne, der indtil få år forinden havde været landets største private rutebilselskab. Et halvt år senere tilgik desuden et lille antal noget anderledes vogne fra et par private vognmænd, som ikke ønskede at indtræde i HT-entreprenørordningen, nemlig Helsinge-Ruterne og E. Nystrup-Hansen i Hornbæk. Flere brugte busser fulgte med HTs overtagelse af De gule Busser i Herstedøster i 1980, Hjortekær Trafik i 1982 og H.C. Stephansens Rutebiler i Charlottenlund i 1988, hvoraf det sidste dog af gode grunde ikke er med i en bog fra 1984.

Bogen præsenterer for det andet alle de serier af busser, HT selv anskaffede. De første bestillinger var afgivet allerede før overtagelsen af kørslen i 1974, og leverancerne begyndte i 1975. HT købte særligt frem til 1982 stort ind fra både Volvo/Aabenraa og Leyland-DAB samt efter nogle år tillige Scania. Man standardiserede i nogen grad vognparken, men undervejs gik der bl.a. inflation i, hvor mange døre, man mente busserne skulle have.

Hver type eller serie - overtaget eller nyleveret - er præsenteret i bogen med en kort, saglig tekst, forskellige tekniske oplysninger, et foto af et eksemplar samt i næsten alle tilfælde en fabrikstegning eller en tilsvarende tegning begået af forfatteren selv. Et indledende afsnit fortalte noget om HTs busanskaffelsespolitik, renoveringsprogrammer, arbejdet fra 1983 og frem med nyt ind- og udvendigt design, kunstbusser og forsøget med hybridbusser mv. Således var der masser af interessante oplysninger og detaljer for en busentusiast at hente i denne bog, men faktisk stod den også på reolen mange steder rundt omkring på HTs kontorer og tjenestesteder.

En ting, denne bog har været kritiseret for, var de uofficielle typebetegnelser, som fungerer som overskrift på hvert opslag. Der står ganske vist sort på hvidt i begyndelsen af bogen, at denne klassifikation er én, forfatteren selv har lavet, om end den i nogen grad var baseret på et tidligere system, HT selv brugte. I typeklassifikationen var en BL4c således en Leyland-DAB serie 4-bybus i tredje variant, mens en NV5a var en bus af den første serie Volvo B10M/Aabenraa til nærtrafikkørsel. Det er sket, at udenlandske busentusiaster, som har fået denne bog med sig hjem fra et besøg i København, har troet, at disse typebetegnelser var officielle à la toglitra og f.eks. brugt dem i billedtekster (eksempel)! Andre har senere i tiden for egen regning "fremskrevet" typebetegnelserne, og så kan det blive lidt et gætværk, hvad der menes med en "BV10b". Faktum er da også, at ingen bruger disse betegnelser mere.

Her ser du en BV8b. Foto i Kristianiagade på Østerbro 13. november 1983. Foto: Niels Hertz.

Typeklassifikationen er dog også brugt til at strukturere præsentationen af de mange forskellige bustyper: Først bybusserne, dernæst nærtrafikbusserne og til sidst landevejsbusserne. Inden for disse ét fabrikat ad gangen med modellerne i aldersorden fra ældst til yngst med deres respektive varianter. Nogle af variantinddelingerne (det lille bogstav sidst i typebetegnelserne) kan også diskuteres: På den ene side følger de meget HTs anskaffelsesserier, hvorved to serier i alt væsentligt ens busser bliver til hver sin variant. På den anden side bliver busser overtaget fra forskellige selskaber og med mindre indbyrdes forskelle i nogle tilfælde "slået sammen" til samme variant. Det giver bedre mening i de tilfælde, hvor varianten f.eks. eksplicit skyldes en anden gearkasse end forrige variant, et andet dørarrangement eller væsentlige designmæssige ændringer.

I 1984, da bogen udkom, havde HT endnu nogle af de i 1974, 1975, 1980 og 1982 overtagne busser i drift, men de udgjorde efterhånden en mindre del af vognparken. I slutningen af 1980'erne var næsten kun busser nyanskaffet efter HTs egne specifikationer tilbage, og faktisk blev de først leverede udrangeret på samme tidspunkt. Til gengæld betød fattigfirsernes væsentlige opbremsning i indkøbet af nye busser og "isvinteren" i begyndelsen af 1990'erne, hvor privatisering af driften gik i gang, at grundstammen i vognparken omkring 1993-94 var materiel fra masseanskaffelsernes periode i 1977-82. Og 230 busser af årgang 1979-85 blev i 1992-95 totalrenoveret og kom derfor til at forblive på gaden væsentligt længere, end man normalt ville forvente - mens adskillige år nyere busser blev udrangeret! Dermed var nogle af bogens busser i drift i Hovedstadsområdet helt til 2002.

Bogen blev udgivet af Sporvejshistorisk Selskab, og dens forfatter var Kai W. Mosgaard. Tidsmæssigt sammenfaldende med HTs første jubilæum og bogens udgivelse var forfatteren med til at stifte Foreningen Busfronten, for der var behov for en forening for folk, som ikke kun havde interesse for bybusser i de store byer, men "også fandt charme ved begrebet 'hengemt nordjysk rutebil'," som det blev formuleret. Det er dog stadig Sporvejshistorisk Selskab, der kan præsentere en samling køreklare museumsbusser, hvori indgår en hel stribe busser omtalt i 10 år med HT busser. Selskabet har også efterfølgende udgivet en række bøger om storkøbenhavnsk bushistorie, og ikke mindst kom i 2014 Henrik Lynders store bog om Københavns Sporvejes busser - altså den vognpark, der i 1974 overgik til HT, og som HTs videre anskaffelser i høj grad tog udgangspunkt i.

10 år med HT busser er i dag på den ene side fuldstændig forældet, og på den anden side til stadighed pligtlæsning for enhver busentusiast i Hovedstadsområdet. Sporvejshistorisk Selskab har, når dette skrives, brugte eksemplarer til salg i deres webshop.

Mosgaard, Kai W.: 10 år med HT busser. Sporvejshistorisk Selskab, København 1984. ISBN 87-87589-48-6. I folkebibliotekter opstillet under 62.722. 254 sider.