I denne nye serie, som du kan forvente vil udkomme med største uregelmæssighed, vil jeg fremdrage forskellige, mere ukendte eller ufortjent glemte bøger fra hjemmebiblioteket. Der er faktisk skrevet ganske meget om busser, jernbaner og sporveje i årenes løb, og mange ældre udgivelser rummer information, som stadig vil have manges interesse, selvom man ikke falder over dem på bibliotekernes åbne hylder eller i almindeligt salg. Ydermere er jeg tit stødt på andre entusiaster, der grubler over historiske forhold, der faktisk allerede er skrevet om.

Dengang Aalborg ikke fik sporvogne

Landets fire største byer hedder København, Aarhus, Aalborg og Odense - i nævnte rækkefølge, hvis der regnes ud fra nutidige folketal og kommunegrænser. Nørresundby blev nemlig først en del af Aalborg Kommune ved 1970-kommunalreformen. Af disse byer havde København, Aarhus og Odense som bekendt sporvogne indtil hhv. 1972, 1971 og 1952, men Aalborg fik dem aldrig. Hvorfor ikke?

Den forgangne uge bød på intet mindre end tre jubilæer:

• Linje 500S blev 25 år - den begyndte at køre 23. maj 1993
• Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm fejrede 40 års jubilæum - museet åbnede 26. maj 1978
• Hillerød fik S-tog for 50 år siden - fra 26. maj 1968

Jeg har benyttet lejligheden til at skrive lidt om dem alle tre, uden at gå så meget i dybden, og modtager gerne tilbagemeldinger vedrørende denne form. Den kan måske bruges ved flere af de små jubilæer, der løbende passerer.

Her på dagen, hvor Danmarks første letbane åbnede i Aarhus med nogle måneders forsinkelse, er arkivpakken næsten nødt til at dreje sig om den ligeledes månedsvis forsinkede nedlæggelse af sporvejsdriften i samme by tilbage i 1971!

Århus byråd havde i midten af 1960'erne besluttet, at den nord-syd-gående kollektive trafik skulle koncentreres i en busgade, der forbandt Hovedbanegården i syd med Allégaderingen i nord med en linjeføring i umiddelbar nærhed af butiksgaderne Søndergade og Guldsmedgade, samt ikke mindst at sporvognsdriften skulle erstattes med busser. En forudsætning herfor var selvsagt nogle vejændringer, så i maj 1967 fulgtes beslutningen op med vedtagelsen af, at Asylgade, den nuværende Hans Hartvig Seedorfs Stræde, skulle forlænges til Åboulevarden og Immervad. Dette forventede man ville tage 3-4 år og muliggøre den efterfølgende overgang til busdrift på byens to sporvognslinjer samt omdannelse af Søndergade til gågade.

I dette andet afsnit af Bussernes ABC går turen til den lidt glemte, for ikke at sige forsømte, busendestation på Bellahøj - et sted, der kendetegnes af Frederikssundsvejstunnelen, der har en direkte sammenhæng med busterminalen, og de 28 "højhuse" fra 1950'erne. Jeg advarer med det samme om, at kommunegrænser har en del med historien at gøre.

Bellahøj får kollektiv trafik

Bellahøj er som bekendt et bakkedrag mellem Nørrebro og Brønshøj; faktisk i Brønshøj. Den gamle landevej fra København til Frederikssund, Frederikssundsvej, går henover bakken, og Brønshøj var stadig blot en landsby med omkring 500 indbyggere, da det københavnske sporvejsnet mod slutningen af 1800-tallet både voksede ud mod området og stod over for at blive elektrificeret.