Blog ➜
Af Thomas de Laine | Skrevet i Bushistorie, Arkivpakkekalenderen | 2 kommentarer
De fleste nutidsnørder (ja, det er et ord) vil nok tænkte på rutebilstationen på nordsiden af Odense banegård, hvis jeg nævner "Odenses gamle rutebilstation". Men denne rutebilstation var faktisk ikke så gammel endda, idet den kun nåede at være i brug i 30 år og et kvartal. Dog var det lidt længere tid end forgængeren på Rugårdsvej, hvor rutebilstationen lå fra 1954 til 1978, og det er denne "gamle" rutebilstation, vi skal se på i dagens arkivpakke.
Rutebiler på Odense rutebilstation ca. 1955. De holder i "kamme" langs en stor øperron, der var oplyst med lysstofrør. Fra Vingehjulet.
I årene omkring 1950 lå Odense rutebilstation i nordenden af Kongensgade. Det var et egendomsmæglerstenkast i sydvestlig retning fra Odense banegård og lige ved krydset mellem Østre Stationsvej, Vestre Stationsvej og Rugårdsvej. Kun cirka 100 meter derfra lå på Vestre Stationsvej 5 Odense Sydbanegård, hvorfra jernbanen mod Svendborg endnu udgik.
Driften på Sydfyenske Jernbaners jernbanestrækninger, hvoraf Svendborgbanen var den ene, var i april 1949 overgået til DSB, og Kongensgade-rutebilstationen blev da også benyttet af netop både DSB og privatbanernes rutebiler, der havde holdt her siden 1934. Sydfyenske Jernbaners værksted blev tillige i 1951 værksted og garage for banens rutebiler.
Rutebilstationen i Kongensgade havde imidlertid siden 1. april 1941 været rutebilstation for alle rutebilruterne ind og ud af Odense. Det havde for så vidt været en væsentlig forbedring, for indtil da havde de forskellige ruter holdt på intet mindre end tre forskellige rutebilstationer rundt omkring i byen. Men rutebilstationen i Kongensgade var primitiv, og ikke mindst var den temmelig trang, hvorfor rutebilerne i stort omfang måtte holde parkeret i gaderne omkring. Magistraten i Odense iværksatte derfor i 1950 en undersøgelse af, hvad der kunne gøres for de omkring to millioner årlige rejsende, og valget faldt på at placere den nye rutebilstation på Sydbanegårdens areal.
Den "nye" og "gamle" rutebilstations placering i forhold til rækken af transportrelaterede funktioner langs Østre og Vestre Stationsvej. Fra Vingehjulet.
Forinden var det besluttet, at Svendborgbanen skulle føres ind på selve Odense banegård i stedet for at have endestation på den separate Sydbanegård. Det indebar imidlertid en forlægning af banen, så den gik under den fynske hovedbane og langs nordsiden af denne ind til Odense banegård, der tillige måtte ombygges. Arbejdet med disse anlæg tog sin tid, men fra 23. maj 1954 kørte Svendborgbanens tog til og fra Odense banegård, og Sydbanegården havde set sit sidste passagertog. Lidt længere gik der, før godsekspeditionen ophørte, og det blev først i oktober og november, at banelegemet kunne ryddes.
Egentlig havde man gerne set den nye rutebilstation placeret tættere på Odense banegård i stedet for i en afstand af omkring 500 meter. Men et par mulige mere centrale lokationer blev både fundet for små og for dyre. Man så til gengæld en fordel ved, at den nye rutebilstation kom til at ligge så tæt på den gamle, at ændringen for de faste rejsende ville være minimal, og man opnåede også, at få placeret byens banegård, posthus, godsbanegård, toldkammer, rutebilstation og fragtcentral lige på stribe langs nordsiden af Østre og Vestre Stationsvej.
Så efter ganske få måneders arbejde åbnede en ny, stor og moderne rutebilstation på det trekantede tidligere stationsareal mellem Vestre Stationsvej, hvorfra der var indkørsel, og Rugårdsvej, hvortil udkørsel skete. Rutebilstationen var indrettet med i alt 44 holdepladser ved to "kamme" langs en bred øperron. Dertil kom en ankomstperron lige efter indkørslen langs Vestre Stationsvej.
Plan over rutebilstationen ved Rugårdsvej. Ved servicestationen i nordenden kunne busserne tankes. Fra Vingehjulet.
Kapacitetsmæssigt havde man sikret sig rimeligt, idet der på dette tidspunkt "kun" var 26 rutebilruter, der benyttede rutebilstationen. Disse ruter havde faste holdepladser, og de mest benyttede fik to, således at der også kunne holde en dubleringsvogn. DSB og privatbanerne var helt dominerende, idet kun 3 af de 26 ruter var private, nemlig Ørsted-, Sandager- og Stige-ruterne, og i de følgende år skete der blot det, at også privatbaneruterne blev overtaget af DSB. Rutebilstationen blev, ligesom forgængeren i Kongensgade, da også drevet af et interessentskab bestående af DSB og privatbaner, mens de private rutebilejere blot måtte betale for at anløbe rutebilstationen.
Umiddelbart foran hver holdeplads var der parallelt med rutebilens front placeret en bænk, om hvilken DSBs blad Vingehjulet i sin beretning om den nye rutebilstation skrev: "Ved hver 'kam' er på perronen anbragt en bænk, der tjener et dobbelt formål, idet den dels kan benyttes af ventende rejsende, dels skal markere, hvor langt rutebilerne må køre frem. (...) Der er næppe grund til at forvente, at vognene, bortset fra ganske enkelte uheld, vil påkøre disse bænke, idet chaufførerne på den gamle rutebilstation med de overordentlig knebne pladsforhold må have fået en god rutine i at manøvrere med de store rutebiler."
Øperronen med afgangsstoppestederne og de omtalte bænke var det desværre blevet fundet for dyrt at overdække, men til gengæld må man sige, at man rådede over en standsmæssig rutebilstationsbygning, idet Sydfyenske Jernbaners gamle banegårdsbygning blev ombygget til at fungere som rutebilstation. "En smålig skelen til en mulig besparelse på nogle få kvadratmeter her og der, som det i almindelighed er nødvendigt ved nybyggeri, kunne derfor undgås," skrev Vingehjulet! Kerteminde-banen og Nordvestfyenske Jernbane beholdt dog førstesalen som hovedkontor.
Odense Sydbanegårds stueetage før og efter ombygningen til rutebilstation. Fra Vingehjulet.
Bygningen er en rødstensbygning fra Svendborgbanens åbning i 1876 og tegnet af arkitekt H.A.V. Haugsted. Den var oprindeligt cirka 30 meter lang og i to etager med et fremspringende midterparti, men fik i 1912 nogle tilbygninger i én etage mod både øst og vest, hvoraf den østlige senere også fik en førstesal. Bygningen findes stadig og huser i dag Fyns Almennyttige Boligselskab.
Rutebilstationen ved Rugårdsvej var i brug indtil 26. maj 1978, hvor Odense rutebilstation flyttedes til Dannebrogsgade på nordsiden af Odense banegård - lige ved den nordligste af perronerne og med Jernbanemuseet som umiddelbar nordlig nabo. Her lå den indtil 24. august 2008, hvor rutebilerne ved en større omlægning af Fynbus' rutenet blev mere integrerede med bybusnettet i Odense og holdt flyttedag til bybusterminalen på sydsiden af stationen. Enkelte fjernbusser og lignende har dog benyttet rutebilstationen i Dannebrogsgade efter august 2008.
De fleste af oplysningerne og artiklens illustrationer stammer fra DSBs blad Vingehjulet, 12. årgang, nr. 9, februar 1955, s. 97-104.
Se også billeder mv. fra banegårdsbygningen på My 1 2 87.
Derudover er der hentet oplysninger fra:
Petersen, Jens Åge S. & Andreas Skov: Godt på vej. Kollektiv trafik på Fyn i 100 år. FynBus, Odense 2011.
Viinholt-Nielsen, Lars: Odense-Svendborg Banen 1876-1976. Odense Universitetsforlag, Odense 1976.
Skrevet
Svendborgbanen blev ikke forpagtet af DSB, den blev overtaget. Randbanerne blev forpagtet af DSB. Det drejede sig om Odense- Nr. Broby-Fåborg, Fåborg-Svendborg og Svendbporg-Nyborg. Nyborg-Ringe-Fåborg var i forvejen statsbane, der indtil 1949 var forpagtyet af Sydfyenske Jernbaner.
Skrevet
Tak for præciseringen. Jeg har rettet teksten, men ikke gjort det store ud af at forklare forholdene, da fokus er på Svendborgbanen.