Myldretid

Menu

Blog

På gaden

Om nutidens kollektive trafik.

Med en af Europas sidste jernbanefærger

Af Thomas de Laine | Skrevet i På gaden, Jernbanehistorie | 2 kommentarer

Hvis man er gammel nok til at have praktisk erfaring med at udrede båndsalat i kassettebånd, taler sandsynligheden for, at man også har prøvet at sejle med jernbanefærge. Danmark havde jo, takket være vores geografi, tidligere en hel del sådanne. Men billedet har ændret sig, og der er, så vidt jeg kan gennemskue, nu kun tre jernbanefærgeruter med passagertog tilbage i Europa - og den ene forsvinder om få uger.

De tre jernbanefærger med passagertog er Rødby-Puttgarden, en rute over Messinastrædet mellem Italiens hovedland og Sicilien og Trelleborg-Sassnitz, hvoraf sidstnævnte bruges af nattog mellem Malmö og Berlin. På Rødby-Puttgarden overføres EuroCity-togene mellem København og Hamburg for sidste gang med færgen lørdag 14. december 2019. Færgen sejler videre, men altså uden tog ombord. EuroCity-togene vil i stedet køre via Fyn og Jylland, hvilket i øvrigt ikke forlænger rejsetiden særlig meget - medmindre selvfølgelig man skal til eller fra f.eks. Lübeck, Oldenburg, Nykøbing Falster eller Vordingborg.

Læs mere...

Indtryk fra Køge Nord

Af Thomas de Laine | Skrevet i På gaden | Endnu ingen kommentarer

I går blev Køge Nord station og den nye jernbane København-Køge Nord-Ringsted som bekendt indviet. Det var Køge Nord, der dannede rammen om de fleste af festlighederne, og da jeg jo ydermere er vokset op i Køge, måtte jeg selvfølgelig kigge nærmere på det nye monstrum af en station. Alle billederne er fra indvielsesdagen 31. maj. Se i øvrigt også Myldretids billeder af indvielsestoget mv.

Køge Nord er selvfølgelig en station på den nyanlagte højhastighedsbane, men samtidig er der også etableret perroner for S-togene på Køge Bugt-banen. I den forbindelse er det lidt tankevækkende, at Køge Bugt-banen - som åbnede på dette stykke i september 1983 - stadig er en af landets nyeste jernbaner. Mellem fjernbanedelen og S-banedelen af stationen ligger Køge Bugt Motorvejen, og den lukkede gangbro på 225 meter, der forbinder de to stationer, er temmelig markant.

Læs mere...

Med letbane til Odder og Lisbjerg på dag 1

Af Thomas de Laine | Skrevet i På gaden | 2 kommentarer

Vi lever i omskiftelige tider, og nogen gange åbner letbaner med 13-14 timers varsel. I hvert fald i Danmark. Således stod det fredag eftermiddag klart, at Aarhus Letbane langt om længe ville begynde kørslen med passagerer til Odder og Lisbjerg allerede fra den tidlige morgenstund lørdag! Tilladelsen var nemlig endelig kommet i hus.

Jeg besluttede at give pokker i al planlægning og tog til Aarhus lørdag for at få nogle billeder på premieredagen. Og dette indlæg opsummerer mine indtryk.

Læs mere...

Ud og C...?

Af Thomas de Laine | Skrevet i På gaden | 10 kommentarer

(Dette er, trods bogstavet, ikke tredje afsnit af "Bussernes ABC").

Linje 5C har nu været i drift i en uges tid, og det har været en hård begyndelse. Driften har været præget af store forsinkelser og lange pauser mellem busserne. Nu er det ret almindeligt, at den første tid på en "ny" stor linje ikke er den bedste rent driftsmæssigt, hvilket også ses i forbindelse med større linjeovertagelser efter udbud. Det er også sket før i verdenshistorien, at man har måttet ændre køreplanen for en ny linje efter kort tid.

Læs mere...

Farvel til Tølløsebanens vestende?

Af Thomas de Laine | Skrevet i På gaden, Jernbanehistorie | 2 kommentarer

Blandt de positive sideeffekter af interessen for busser og jernbaner er, at man kommer steder, man næppe ellers nogensinde ville have set. Som nu for eksempel Ruds Vedby.

For sagen er, at Tølløsebanen fra mandag 18. januar indstilles på sin vestlige del fra Skellebjerg gennem Ruds Vedby og Høng til Slagelse, hvor der i stedet indsættes busser. Årsagen er sporets tilstand, og når det er kommet så vidt, skyldes det, at Region Sjælland ikke har villet sætte denne del af banen i stand, selv om den anden ende allerede er blevet moderniseret. Spørgsmålet har nemlig gennem de sidste par år været, om banen skulle overleve, bl.a. i lyset af mulige ændringer i statens tilskud til lokalbanerne. Herunder har man forventet ændringer i udmålingen af bloktilskuddet til regionerne, hvor antallet af kilometer privatbanespor hidtil har været et af kriterierne for bloktilskuddets størrelse.

Læs mere...

Holmens Bro, Holmens Kirke, Børsen... Hvad kalder man en endestation?

Af Thomas de Laine | Skrevet i På gaden | 8 kommentarer

Mandag 5. januar 2015 blev Københavns linje 66 afkortet fra Kvæsthusbroen/Sankt Annæ Plads til et sted, som busentusiaster nok vil være tilbøjelige til at kalde Holmens Bro. Det var nemlig det, stedet blev kaldt i køreplaner og på skilte, mens der gennem mange år var et par buslinjer med endestation dér.

Linje 37 kørte fra 1951 til 2002 og havde alle årene sin endestation i City ved Holmens Bro. Når busserne ankom fra Knippelsbro, kørte de lige ud frem til et stoppested, der udgjorde endestationen, i Børsgade mellem Børsbroen og Holmens Bro. Børsbroen er broen, der forbinder Bremerholm med Børsgade og Knippelsbro, og som i dag bruges af linje 350S, mens Holmens Bro er broen, der forbinder Holmens Kanal med Christiansborg Slotsplads og nu om dage bruges af bl.a. linje 1A. Ved afgang kørte linje 37 frem til hjørnet ved Holmens Bro og rundt om Holmens Kirke ad Holmens Kanal og Børsbroen tilbage over Knippelsbro.

Læs mere...