Af Thomas de Laine | Skrevet 21. december 2017 kl. 22:56 i Bushistorie, Sporvejshistorie, Arkivpakkekalenderen | Endnu ingen kommentarer

Her på dagen, hvor Danmarks første letbane åbnede i Aarhus med nogle måneders forsinkelse, er arkivpakken næsten nødt til at dreje sig om den ligeledes månedsvis forsinkede nedlæggelse af sporvejsdriften i samme by tilbage i 1971!

Århus byråd havde i midten af 1960'erne besluttet, at den nord-syd-gående kollektive trafik skulle koncentreres i en busgade, der forbandt Hovedbanegården i syd med Allégaderingen i nord med en linjeføring i umiddelbar nærhed af butiksgaderne Søndergade og Guldsmedgade, samt ikke mindst at sporvognsdriften skulle erstattes med busser. En forudsætning herfor var selvsagt nogle vejændringer, så i maj 1967 fulgtes beslutningen op med vedtagelsen af, at Asylgade, den nuværende Hans Hartvig Seedorfs Stræde, skulle forlænges til Åboulevarden og Immervad. Dette forventede man ville tage 3-4 år og muliggøre den efterfølgende overgang til busdrift på byens to sporvognslinjer samt omdannelse af Søndergade til gågade.

Asylgades forlængelse, der var en væsentlig forudsætning for busgadeprojektet.

Nedlæggelsen af sporvognsdriften trækker ud

Arbejdet gik i gang, i foråret 1969 blev beboerne smidt ud af de ejendomme, der skulle rives ned, og i februar 1970 bestilte sporvejene 25 nye Leyland-DAB serie II-busser, der skulle erstatte sporvognene året efter. Snart traf man ligeledes beslutning om at udbygge faciliteterne på Gustav Holms Vej med bl.a. en ny hal til 100 busser. Planen var, at overgangen til busdrift skulle finde sted ved skiftet til sommerkøreplanen 1971, men da forlængelsen af Asylgade og dermed busgadeprojektet ikke var færdigt til tiden, måtte man vente. I stedet fandt overgangen sted ved vinterkøreplansskiftet 7. november 1971.

Om lørdagen 6. november kørte Aarhus' sporvogne således for sidste gang på linjerne 1 og 2 gennem byen, og kl. 15 åbnedes Busgaden officielt med deltagelse af tre af de nyleverede busser (vogn 134-136). Der var mange mennesker, der denne dag tog en sidste tur med sporvognene, så bivognene blev ikke frakoblet om eftermiddagen som normalt, men forblev i drift til ud på aftenen. Sidste sporvogn i trafik blev motorvogn nr. 18, der gik i remise lidt før kl. 1 natten til søndag 7. november. Hermed ophørte også sporvejsdriften i bl.a. Søndergade og Guldsmedgade.

Dagen efter kørte der busser i stedet for, og de kørte ad Busgaden. Nedlæggelsen markeredes denne dag med 11 sporvognstog i parade gennem byen.

Aarhus Sporveje havde efter omstillingen lige knap 100 busser, men i de følgende år voksede busselskabet en del. Blandt andet fik man mere og mere kørsel ud over det gamle sporvognsnets område. I vinterkøreplanen 1978-79 havde man f.eks. disse ruter, der mere begynder at ligne afstande fra centrum, som den nye letbane betjener:

Linjekort fra Århus Sporvejes vinterkøreplan 1978/79.

Kilder og videre læsning:

Hansen, Th. Ring & Peer Goe Jacobsen: Århus Sporveje. Med en indledning af borgmester Bernhardt Jensen. Sporvejshistorisk Selskab, København 1971.

ÅRHUS-nedlæggelsen. I: BYtrafik, 7. årgang, nr. 6, december 1971, s. 99-104. Sporvejshistorisk Selskab, København.