Johannes
Skrevet
Hvem er Mads fra Glostrup? Ham kan jeg ikke umiddelbart placere!?
Blog ➜
Af Thomas de Laine | Skrevet i Almex Manifestet | 2 kommentarer
- en mavesur-satirisk hjulekalender med flere klip
Rettet 20. december: "Mads" fra Glostrup hedder da egentlig Ole.
Afsnittet er baseret på virkelige hændelser. Mindre afvigelser fra det faktisk skete kan dog forekomme.
Lørdag formiddag. Takket være den globale opvarmning var det ikke sådan rigtig koldt, men alligevel koldt nok til at være surt, når man skulle være ude i flere timer. Til den positive side var det ikke nedbør. Faktisk skinnede solen flot.
De fire nørder mødtes hjemme hos Stephan i Charlottenlund, for nu skulle der fotograferes busser. Det var køreplansskifte, og der blev også skiftet kontrakter. Dagen i dag var farvel til store dele af De Hvide Busser i Nordsjælland og Fjord-bus i Slangerup. Og en god gammel linje som 377, der altid havde været kørt af De Hvide, blev nedlagt og ville køre for sidste gang.
For at gøre ondt værre ville store dele af driften ikke blive erstattet med nye, rigtige busser, men derimod med minibusser. De havde hørt noget om, at sprinterficeringen skete med støtte fra puljen til udsættelse af nedlæggelse af kollektiv trafik i yderområder. Men Birkerød var da ikke noget yderområde? Det måtte Aktionsgruppen Sprinterfrit Danmark altså se at gøre noget ved.
Som den sidste var Simon netop mødt op, og bevæbnet med kameraer satte de alle fire sig til rette i Stephans Berlingo. Mon den nu kunne starte? Det havde jo være en kold nat... Jo, det kunne den sørme. Og af sted mod Nordsjælland gik det.
"Brr!," det var altså bare federe dengang det store køreplansskift lå i maj," konstaterede Boje.
"Det er helt sikkert," sagde Stephan. "Det er så skide mørkt og koldt at fotografere busser på den her årstid. Det er tit, der ikke engang bliver rigtig lyst. Og så skal busserne holde helt stille, for at man kan få dem skarpe. Og så driller LED-skiltene."
"Og det er endda lyst i dag," indskød Therkild. "Eller... Solen skinner faktisk, så på den måde er der lyst. Men den hænger så lavt, at enten har man den direkte i kameraet, eller også ligger alting i skygge."
"I sidste uge var jeg Rungsted," fortalte Simon, "og der var det også solskin. Jeg kunne se min egen skygge helt ovre på skolemuren på den anden side af terminalen!"
"Det kunne i hvert fald godt gå hen at blive koldt i aften, når vi skal sige farvel til DAB'erne," sagde Therkild.
Der blev sukket opgivende i bilen.
"Jeg har det!," udbrød Stephan højt og med et pludseligt slinger i bilen. "Vi tager tilbage og flytter køreplansskiftet! Det må kunne lade sig gøre!" Han bremsede op og vendte bilen. "Næste stop: Femvejen!"
De andre kiggede bekymret på hinanden.
"Det er altså ret spooky," sagde Therkild, da han rakte sit kamera til Simon, så han kunne se billederne. Dem, Therkild over de seneste par uger havde taget af grafittitags rundt omkring i kommunen.
"Vildt! 'D851', 'B10MA-55', '7-5-TL11/3'," læste en imponeret Simon op, mens han chimpede gennem billederne på kameraet. "Ha ha ha, 'SC-1800L'!," udbrød han en håndfuld billeder senere.
"Ja, fantasien fejler ikke noget. Men hvem pokker kan det være?," spurgte Therkild.
"Én med god smag," sagde Simon. "Så det kan ikke være Jens fra Ringsted!"
"Hå ef fjerde juli ettusind nihundrede og sytten," lød det fra stoppestedsannonceringen i den OmniLink, de kørte i, og som sneglede sig af sted ad Klausdalsbrovej. Jo, der var et stykke endnu til Ballerup.
"Jeg er lige ved at savne Stephans Berlingo," sukkede Therkild.
Efter en halv times tid ankom bussen til Ballerup station, hvor den savnede Berlingo holdt klar til at samle de to entusiaster op.
"Nå, er I klar?," spurgte Stephan, da Simon og Therkild havde sat sig ind.
"Selvfølgelig! Ved du, hvor mange der kommer?," spurgte Simon.
"Næh, ikke helt. Men jeg tror, det er de fleste," mente Stephan og drønede af sted mod Yderholmen.
Og kort efter havde de sluttet sig til selskabet hjemme hos Anders i Ballerup. Alle var der: Iver fra Taastrup, Hans og Kurt fra Roskilde, Jørgen fra Holte, Niels fra Køge og Søren fra Birkerød. Selv Johan og Frederik var kommet over helt fra Thorsø, og en eller anden ukendt brite var sågar til stede. Men det var jo også sidste chance for at køre med rute-DAB i Hovedstadsområdet denne aften. Den eneste, som ikke var der, var Ole fra Glostrup. Han kunne bare ikke med Anders.
De spillede kort, mens de ventede. For det var først kl. 23.17, DAB'en blev indsat fra Måløv. Therkild sad lidt uroligt. De der træstole, Anders havde bænket dem på, var altså lidt hårde. Stephan var i fuld gang med at vinde den aktuelle runde, da Anders begyndte at dele kort ud igen.
"Det er altså lidt vildt, at man skal begynde det næste spil, allerede inden man er færdig med det første," protesterede Boje.
"Alle dem, der er utilfredse, kan komme om i baghaven og sidde i futtog!," sagde Anders bare.
Ved 23-tiden var der så langt om længe afgang mod Måløv station. Therkild, Simon, Stephan og Boje lo selvtilfredse med deres resultat: Jo, de havde kunnet få flyttet køreplansskiftet. Nu kunne de tage afsked med den sidste DAB i ordinær rutefart uden overtøj på!
"Bliver det 7439 eller 7441, der kører?," spurgte Iver, mens de stod ved stoppestedet på Måløv station på den lyse, lune forsommeraften.
Det var der ingen af dem, der vidste. Bussen skulle køre den sidste afgang mod Værløse denne lørdag. I Værløse ville den blive afløst af en anden, mindre sjov bus, hvorefter den skulle fortsætte i aftenens sidste tur til Kirke Værløse og tilbage på linje 151. Så ville klokken være omkring halv ét, og det hele ville være slut.
Svaret på Ivers spørgsmål skulle vise sig at være, at både 7439 og 7441 dukkede op! 7439 som ordinær bus, og 7441 som ekstravogn. De blev behørigt fotograferet side om side under sommernattens blå himmel.
"Det er da vist nogen dage siden, der har været en dublering af dén her afgang," lo Boje. Selskabet besteg 7441; Simon checkede sit Rejsekort ind i en serie 15 for absolut sidste gang; og snakken fortsatte ombord, mens ekstrabussen forfulgte den ordinære vogn ad Jørgen Andersensvej, Jonstrupvej og så videre.
I Jonstrup var der fotostop, mens de - overraskende mange - ordinære passagerer i 7439 rullede med øjnene. Ham briten lod til at synes, det var ret sjovt det hele. Han tog også nogle billeder af de fotograferende entusiaster. Og videre det gik mod Værløse.
Det var sådan lidt vemodigt, men samtidig en festdag. Tænk, at man aldrig mere skulle køre med DAB serie 15? I rute i hvert fald. Godt nok havde de aldrig været chaufførernes favoritmodel, men de fleste busentusiaster synes godt om dem.
På linje 151 blev der også gjort fotostop. Her var det ude ved Laanshøj ved den gamle flyvestation, hvor alle entusiasterne endnu engang fotograferede løs. Sikke et sted at befinde sig på dette tidspunkt af døgnet!
For sidste gang indtog de deres pladser i en rute-serie 15, og turen gik nu tilbage mod Værløse.
"Det er altså utroligt, det allerede er slut med dem," sukkede Stephan.
"Ja, efter kun 18 års drift...!," gnækkede Therkild sarkastisk.
Efter ankomsten til Værløse blev de to busser nok engang stillet op side om side. Der blev fotograferet og fotograferet. Fyrværkeri blev fyret af, så busserne var omgivet af røg, og der blev udråbt et trefoldigt leve for den nu pensionerede bustype.
"67 Stock for live!," råbte ham den mærkelige brite oven i det hele. Alle de andre gloede uforstående på ham. Hvad talte han om?
Selskabet betragtede de to busser langt om længe lukke dørene, hæve sig og afgå mod Slangerup, mens røgen lige så stille lagde sig. Til sidst var det bare nogle små røde baglygter langt ude ad vejen.
"Arrh, pis!," muggede Simon. "Jeg glemte at checke ud."
Hvem er det mon, der maler grafitti? Hvem er ham briten? Kommer noget af alt det her til at give mening inden jul? Og er der overhovedet ingen jokes, der er for interne til den her julekalender? Afsnittene af Almex Manifestet vil fortsat komme som perler på en snor.
Skrevet
Hvem er Mads fra Glostrup? Ham kan jeg ikke umiddelbart placere!?
Skrevet
Han er placeret inde i Ole.