Af Thomas de Laine | Skrevet 4. december 2014 kl. 21:46 i Almex Manifestet | Endnu ingen kommentarer

- en mavesur-satirisk hjulehistorie med flere klip

Det havde været en mærkelig dag, tænkte Therkild, da han forlod sit kontor på rådhuset. Der var dukket et nyt grafittitag op, som over de seneste uger havde vist sit grimme ansigt stadig flere steder i kommunen. Og som ansvarlig for grafittibekæmpelsen var det Therkilds opgave at forholde sig til alle de nye indberetninger. Bare i dag var der kommet fire nye billeder ind af smørerierne.

For så vidt hørte den lejlighedsvise fremkomst af nye "tags" til dagens orden - eller uorden. Men det, der fik Therkild til at gruble, var selve signaturen. "12-1200B" var der blevet skrevet rundt omkring på murene. Det kunne da ikke være et tilfælde? Mens Therkild traskede ad Maltegårdsvej og Høeghsmindevej ned mod stationen, fik han endda øje på et efterladenskab mere af samme slags. Mystisk. Han dokumenterede skaden med sin mobiltelefon - så kunne han også vise den til de andre. Mon det var nogen, de kendte?

Efter omkring ti minutters gang var han fremme på stationens forplads ved Brogårdsvej, hvor han havde aftalt at mødes med Stephan. Han var også allerede kommet og faldet i snak med en tynd, refleksvestbeklædt mand markeret med "Driftstilsyn" på ryggen. Therkild vinkede til Stephan, der forlod samtalen og kom ham i møde: "Godt du kom! Der er faldet en køreledning ned, så det er ren Bx. Her burde være togbusser, men ham dér har ikke styr på en skid!," grinede Stephan.

"Så er det godt, jeg så din bil ovre på parkeringspladsen," smilede Therkild.

Vennerne gik over til Berlingo'en for at køre mod Skibby. Dagens krisemøde skulle nemlig foregå hjemme hos Simon, der insisterede på, at de andre tog ud til ham, i hvert fald en gang i mellem. Stephan åbnede til bagagerummet, som rodede noget, selv man skulle mene, at der var plads nok. "Bare flyt spraydåserne, så kan tasken være dér," pegede Stephan, fuldstændig uden blusel. Var det ham, der malede grafitti?

Therkild i knibe

De havde kørt, kørt og kørt. Helt derud, hvor man falder af, og da de var landet igen, havde de kørt videre et stykke. Men så var de også kommet til Skibby, hvor Simon boede. Og nu indtog den lille bande pizzaer erhvervet fra pizzamanden ude på Hovedgaden.

"Vi kan lige så godt indføre med det samme, at dem der laver rav i den selv må tage tilbage og rydde op," markerede Boje med høj stemme.

Stephan nikkede resolut, og både Simon og Therkild vidste godt, at dén måtte de tage til efterretning.

"Og når I er i gang med at komme af med de 67 ekstra ulykker, I har skaffet os, så tag lige de første 83 med, ikke?," tilføjede Stephan.

"Det er meget godt, men hvordan?," spurgte Simon. "Det var jo ikke sådan, at Therkilds plan var helt fejlfri i tirsdags, vel?" Simon skulede til Therkild, som ikke havde sagt så meget de sidste par minutter.

"Hva', Therkild? Har du ingen timet og tilrettelagt plan i dag?," vrissede Boje sarkastisk.

Dén kunne Therkild ikke bare lade passere. "Nej, jeg har ingen plan. Men vi skal nok finde ud af det. Simon og jeg vil gøre skaden god igen. Og mere til. Vi skaffer alle 150 IC4-tog af vejen. Også dem, vi havde i forvejen. Det kan jeg forsikre jer om," sagde Therkild bestemt, mens en indigneret Kirsten Walther-stemme inde hans hoved peb "Er du fuldstændig sindssyg!?"

"Nu er det vel ikke noget farligt?," ville Simon vide.

"Vi to mødes i morgen tidlig. Jeg henter dig i Lyngby, så kører vi til Femvejen, og så ordner vi det. Vi skal nok finde ud af det," beroligede Therkild. "Og det må være nok nu. Jeg synes, vi alle sammen skal aftale, at i morgen aften fejrer vi Simons og min velgennemførte aktion! Okay?"

Alle var okay. Især Stephan og Boje.

Aktion, bare ikke lige nu

Simon hentede nogle dåseøl. Der var behov for at løfte stemningen, og ikke mindst ville han helst ikke tænke for meget på, hvad pokker de skulle gøre i morgen. Heldigvis behøvede han ikke også arrangere, at samtalen kunne skifte emne. Det klarede Stephan.

"Vi skal altså bruge et navn til vores gruppe," sagde Stephan. "'Almex Manifestet' er stadig kun vores ideologiske grundlag. Selve gruppen må have et navn. Jeg tænker... Noget i retning af 'Antisprinterfascistisk Aktion'."

"Antisprintificistisk Akhvadfor noget?," lo Therkild. "Den må du tænke lidt længere over."

"Nej, han har en pointe," mente Boje. "Men navnet trænger godt nok til en pinpudsning. Jeg kan godt lide det der med 'aktion'."

"'Hyldegaardsvejsbanden' lyder lidt ynkeligt. 'Femvejsgruppen' måske?," foreslog Therkild.

"Arh, det mangler altså kant," sagde Simon. "Jeg synes også 'aktion' lyder bedre."

Der fremkom nu, under indtagelse af hjuleøl, en række udspil, hvoraf de fleste umiddelbart faldt for selvudnævnte navneeksperters frit opfundne kriterier om egnethed, kant, forståelighed, mundrethed og så videre. Til sidst var der kun to forslag tilbage: "Aktionsgruppen Stop Sprinterficering" og "Død Over Trafikselskaberne".

Alle kunne de godt lide navnet med "aktionsgruppen", men netop dette forslag ville give en lidt uheldig forkortelse. Og navne med den længde har det jo med at blive forkortet. "Død Over Trafikselskaberne" var til gengæld lige lovlig ekstremt. De ville trods alt foreløbigt holde fast i ikke at slå nogen ihjel.

"Lad os tænke over det til i morgen aften," sagde Stephan, der mod normalen ikke var den i gruppen med højst humør. Det skyldtes nok, at han skulle køre hjem og derfor ikke havde fået del i drikkevarerne.

"Tag nu en øl, og vær med," opfordrede Simon. "I kan tage bussen hjem. Så kommer jeg med Berlingo'en, når vi mødes i morgen."

Stephan og Therkild slog en høj latter op. Bussen hjem fra Skibby!?

"Det næste bliver, at du vil have, vi skal betale med Rejsekort," hulkede Therkild af grin.

"I har jo ikke klippekort med, vel?," sagde Simon. "Det er Rejsekortet rigtig godt til. Når man ikke lige har det klippekort, der passer bedst til..."

"Vi må hellere køre nu," afbrød Stephan, og både Therkild og Boje tømte deres øl og rejste sig.

"Yes, vi ses i morgen," sagde Therkild, egentlig lettet over, at Stephan ville til at køre, selv om det var lidt tidligt. For hvad nu, hvis Berlingo'en ikke kunne klare hele turen hjem?

Finder gruppen et godt navn? Hvem står bag den mystiske grafittisignatur? Slipper vi for alle IC4-togene? Holder Berlingo'en helt hjem til Charlottenlund? Få måske svarene i de næste afsnit af Almex Manifestet, som kommer efter behov. Altså skribentens behov.