Af Thomas de Laine | Skrevet 12. december 2010 kl. 23:54 i (H)jul i Udkantsdanmark | Endnu ingen kommentarer

Endelig halvvejs. Men hvis du først står på nu, bør du stadig begynde med første afsnit.

Varedeklaration: Til fremstillingen af dette dobbelttafsnit af (H)jul i Udkantsdanmark er medgået 5 kopper uøkologisk kaffe, 4 brunkager, 11 pebernødder og 2 Golden Delicious-æbler ekskl. kernehuse. Produktet kan indeholde rester af kollektiv trafik.

- Baseret på virkelige hændelser. -

Weekenden begyndte med et brag. Niels og Mette sad straks op i sengen. Hvad skete der? Var det store træ i haven mon væltet ned i bussen? Niels tog sin morgenkåbe på og forlod soveværelset for at undersøge sagen. Heldigvis viste det sig hurtigt, at braget blot var en lavine tøsne fra taget, der var landet på jorden lige uden for soveværelsesvinduet. Men nu var de jo vågne, så de kunne lige så godt gå i gang med dagens gøremål. Des tidligere de var færdige med at handle ind i Bøvelse, des før kunne familien tage ud til Niels' mor.

Familiemiddagen

Først på eftermiddagen kørte Niels, Mette, Ida og Mads af sted mod Niels' gamle mor. Det var faktisk heldigt, at det var blevet tøvejr, for hun boede lidt uden for Yderstolperup Overdrev, hvor kommunen - trods en ihærdig indsats fra Niels' brors side - ikke prioriterede at rydde sne.

Da Niels svingede bilen ind på hjulsporet, der førte hen til moderens hus, fik han øje på broderens bil. Var han der også? Nu tegnede det, der ellers skulle have været en hyggelig familiesammenkost uden Niels' bror, til at blive en knap så hyggelig familiesammenkost sammen med Niels' bror. Mette tænkte åbenbart det samme, for inden de steg ud af bilen, bad hun Niels om at tage striden med broderen under kun deres egne fire øjne.

Besøget indledtes traditionen tro en kop te serveret sammen med et fad knastørre småkager. Ingen af brødrene bragte emnet om Niels' rute og byrådet op, og de undgik også hinandens øjne. Mette var også klar over, at det ikke gik at tage hul på skolelukningen i stedet, for det ville uværgeligt komme til at sætte gang i den anden diskussion. Samtalen koncentrerede sig derfor i stedet om vejrliget, julemaden og ghettoproblemerne i Bimmerparken, mens Mads og Ida havde snuderne dybt begravede i deres mobiltelefoner.

Fire kopper te senere meddelte Ida, at hun "gik lige". Mette ville egentlig til at spørge, hvor hun skulle hen, og hvornår hun kom tilbage, men stoppede sig selv. Datteren var jo 13 år nu, og hun blev hidsig, når hendes pylrede mor blandede sig i, hvad hun lavede. Så hun fik lov at gå. Hun havde jo mobiltelefonen med, hvis nu... I stedet fik Mette arrangeret, at hun og Mads hjalp bedstemoderen med at rydde af bordet, så brødrene kunne få taget deres slagsmål.

Alene i stuen med sin bror skulle Niels til at skælde ud som aldrig før. Broderen begyndte dog straks selv at beklage situationen. Han bedyrede, at han ikke havde forudset, at vognmand Klavsen ville have krav på kompensation, når lokalruten i Øster Bøvelse blev nedlagt. Niels vidste ikke rigtig, om han troede på sin bror. Godt nok havde stridsøksen været begravet i mange år, men kunne han nu være sikker på, at broderen talte sandt? Niels insisterede på, at broderen enten løste problemet eller viste sin loyalitet ved at stemme imod spareforslagene om at lukke lokalruten i Øster Bøvelse og Skrællinge Centralskole. At Niels' bror måske syntes, det ville se uheldigt ud at ændre kurs, var broderens egen hovedpine, mente Niels.

Deres samtale blev afbrudt, da Ida kom ind fra entreen sammen én af de skoledrenge, Niels hver morgen samlede op i Yderstolperup. De to talte indforstået sammen, så de kendte vel hinanden, konkluderede Niels. Da Mette, Mads og bedstemor også vendte tilbage til stuen, blev der kastet lys over sagen. Med hinanden i hånden bekendtgjorde Ida og drengen nemlig, at de "kom sammen".

Weekendens andet brag lød. Denne gang var det bakken med bedstemors nyvaskede gamle testel, der styrtede til jorden. Mette havde glemt alt om at at holde på bakken, da hun hørte børnenes besked. "Heh... Hej Jonas," fremstammede hun.

Køreturen hjem til Skrællinge var præget af stilhed. Niels spekulerede, så det knagede. Talte broderen sandt, eller manipulerede han? Mette tænkte bekymret over sin datter. Hvorfor skulle hun af alle drenge lige have udset sig Jonas? Hun kunne udmærket huske, hvordan det var at undervise den ugidelige, uinteresserede møgunge, indtil han endelig sidste år rykkede op i 8. klasse og dermed væk fra Skrællinge Centralskole og Mettes ansvarsområde. Ida drømte muntert om Jonas. Mads' tanker kredsede om mulige strategier for at vinde i et computerspil.

Julekalenderen

Hjemme i Rettested var Casper sent søndag aften klar til at skrive lørdagens og søndagens afsnit af den julekalender, han skrev på sin blog på nettet. Det havde trukket ud, for weekenden var gået med at rejse rundt og fotografere busser, der forsvandt i forbindelse med det store køreplansskift, trafikselskabet altså havde valgt at placere på denne upraktiske årstid.

Egentlig havde weekendens fotosafari været en blanding af det bedste og det værste. Lørdag var en dejlig mild dag. Plusgrader for første gang i ugevis! Tilmed havde det været vindstille, så Casper havde næsten fået forårsfornemmelser. Og så havde det samtidig været så tilpas overskyet, at solen ikke gav problemer, men heller ikke så overskyet, at der manglede lys. Søndag var straks værre. Kulden var vendt tilbage, og så var den tilsat kraftig vind, der havde fået Casper til at ryste af kulde efter de første få minutter udendørs. Alligevel havde han holdt ud i flere timer, og det til trods for, at solen skinnede fra en tilnærmelsesvist skyfri himmel, hvilket gjorde udvalget af gode fotosteder aldeles begrænset. Det var en hård omgang. Nu var kropsvarmen dog nogenlunde vendt tilbage, og så måtte der jo laves noget.

Problemet for Casper var, at han ikke rigtig havde nogen stor, forkromet plan for, hvad der skulle ske i julekalenderen. Det var noget, han sad og fandt på fra dag til dag, og hvad nu, hvis det hele ikke endte med at passe sammen? Især havde han, mens han weekenden igennem havde stået på gader og stræder og ventet på næste bus, grublet lidt over, om ikke han hellere måtte holde op med at introducere nye personer nu halvvejs inde i historien, hvis han skulle have en rimelig chance for at binde enderne ordentligt sammen inden jul. Tilsvarende havde han skrottet ideen om, at der skulle husere en blotter i det lokalsamfund, historien omhandlede. Det ville nok virke lidt for plat, mente han, selvom det kunne have været sjovt at lade en navneløs og lidt karaktersvag person, der indgik i historien, anholde af politiet den 24. december.

Hvad ser Ida dog i Jonas?
Hvad skriver Casper i sin julekalender?
Finder Niels' bror en måde at holde broderen skadesløs på?

Læs den halsbrækkende fortsættelse i morgen! (Ja, i morgen!)