Af Thomas de Laine | Skrevet 10. december 2010 kl. 23:43 i (H)jul i Udkantsdanmark | 3 kommentarer

Nye læsere bør begynde med første afsnit.

Niels fik jævnligt post fra kommunen. Men i denne uge var der særlig kort mellem brevene. Torsdag var der kommet en kuvert med et byrådsreferat og et følgebrev, men Niels havde endnu ikke læst nogen af delene. Og nu fredag var der igen brev.

Med en kop kaffe gik Niels i lag med kommunens skriblerier. Han skulle altid tage sig sammen til at komme igennem det, for det var i reglen fyldt med lange, snørklede sætninger, og det var tør læsning. Gid, de bare ville skrive på dansk, hvad det betød for ham.

Vejen

Det senest ankomne brev var det tyndeste, så Niels begyndte med det. Brevet viste sig - rent undtagelsesvist - ikke at vedrøre rutebilforretningen, men var sendt til Niels som borger. Brevet var et svar fra vejnavnenævnet.

Skrællinge var gennem halvfemserne og nullerne vokset med nogle nye villaveje. Takket være Niels' bror i byrådet, var tre af vejene blevet navngivet Mettevej, Idavej og Madsvej efter Niels' kone og børn. De andre veje i området havde ellers navne efter fugle. Udvidelsen af Skrællinge var gået noget i stå i finans- og boligkriseårene, men der var faktisk så småt en ny vej på trapperne, og den skulle jo også navngives. Niels havde, efter opfordring fra sin bror, indsendt et forslag til navnet på den nye villavej. Den skulle hedde Lenevej, havde Niels ønsket, for det var navnet på apotekerkonen i Bøvelse, som Niels for mange år siden havde haft en affære med og aldrig helt havde glemt.

Vejnavnenævnet havde dog ikke delt Niels' opfattelse, fremgik det af brevet. Nævnet betragtede det som sin opgave at sikre ligestilling, også på dette område, og i brevet henviste man til, at der var mangel på drengenavne i Skrællinge, hvor Madsvej var den eneste vej opkaldt efter et hankønsvæsen. Veje med pigenavne var derimod i overtal. I sit brev henviste nævnet således til eksistensen af både en Mettevej, en Idavej og en Hejrevej i Skrællinge. Af denne grund havde nævnet i stedet indstillet, at den nye vej fik navnet Klavsensvej efter forslag fra Birthe Nielsen, Egnslisten. Hvis Niels var uenig, kunne han dog inden 14 dage indsende en klage til Ankenævnet for Knolderød-Bøvelse Kommunes Vejnavnenævn, og denne klage ville i så fald blive tillagt "opsættende virkning". Det forstod Niels ikke rigtig. Faktisk var det en dårlig skrivelse, syntes han.

Løgnen

Et dybt suk senere kastede Niels sig over det mere omfattende brev, der var vedlagt referatet fra et byrådsmøde tidligere på ugen. Der var en følgeskrivelse fra teknik- og miljøforvaltningen, og Niels begyndte med dén i håbet om at få et praj om, hvad han skulle bruge hele bunken af papirer til.

Det var igen en dårlig skrivelse, konstaterede Niels. Men hvad værre var, inde i den dårlige skrivelse kunne Niels læse, at han måske slet ikke fik udvidet sin rute, hvis Skrællinge Centralskole lukkede. Ydermere risikerede han endda at måtte afstå et par af sine eftermiddagsture til Klavsen fra KnoldBus, fordi Klavsens lokalrute i Øster Bøvelse skulle spares væk.

Niels rødmede af raseri. Hvordan kunne hans bror fylde ham med så meget løgn? Vidste han slet ikke, hvor ked Mette var af, at skolen måske skulle lukke? "Sådan har han altid været," skumlede Niels, mens han knyttede næverne. Endnu engang blev Niels mindet om barndomsårene, hvor brødrene havde konkurreret om alt, og hvor ethvert kneb gjaldt. Og Niels' bror havde alt for ofte vundet. Men det her skulle han få betalt, garanterede Niels sig selv.

Klager Niels over vejnavnenævnets afgørelse?
Vil brødrene kunne være i stue sammen til jul?

Læs den socialrealistiske fortsættelse i de kommende dage...