Af Thomas de Laine | Skrevet 2. december 2010 kl. 10:47 i (H)jul i Udkantsdanmark | 1 kommentar

Nye læsere bør begynde med første del.

Vækkeuret kimede, klokken var 5:30, og Niels måtte op. Normalt stod han først op klokken seks, men der var på det nærmeste lovet snestorm denne morgen, så han havde besluttet at komme op i god tid. Et brusebad, en ostemad og to kopper kaffe senere gik han ud og startede bussen.

Det var en udfordring bare at komme ud på Bygaden. Sneen havde lagt sig tungt over Skrællinge, det var stadig bælgmørkt, og det fygede, så sigtbarheden var på ingen måde god. Men af sted skulle han. Efter lidt besvær nåede han frem til Stolperupvej, hvor der i det mindste var ryddet sne. Mere spændende var det, om de små, bakkede veje ude ved Yderstolperup ville være fremkommelige. De tre første skolebørn på ruten skulle samles op derude omkring halv otte.

Historieopgaven

Jonas havde halvsovende stillet sig ud ved vejen i Yderstolperup for at komme med skolebussen. Han havde trukket sin nye hue, som hans mor havde givet ham i kalendergave, ned over ørerne, hvorfra høretelefonernes ledninger fortsatte ned til iPod'en i lommen. Han var 14 år, gik i 8. klasse og skulle derfor med bussen hele vejen ind til Bøvelse. Bussen var forsinket, og han frøs gevaldigt. På sin mobiltelefon havde han installeret en applikation fra trafikselskabet, der hjulpet på vej af GPS i busserne viste, hvor mange minutter der var, før bussen kom til stoppstedet i Yderstolperup. Syv minutter, stod der. Hans blik var låst fast på telefonens skærm, som han med mellemrum fejede den tilfygende sne væk fra.

Efter 11 minutter nåede nedtællingen på telefonen 0. Der var stadig ingen bus at se. Jonas stak telefonen i lommen og spekulerede på, om han kunne slippe for at tage i skole, hvis han gik hjem og sagde, at bussen ikke var kommet.

Da Jonas var gået et par hundrede meter på vej hjem fra stoppestedet, dukkede bussen dog op, og chaufføren, som kendte alle børnene, samlede Jonas op. Æv! Så blev det ikke til nogen fridag. Men i det mindste var der varme på i bussen. Jonas satte sig ned, og tænkte som så ofte før over, hvorfor alle væggene og bagsiden af sæderne i bussen var i mørkt træ. Det var vildt gammeldags, syntes han.

Efter at have fået varmen, hev han sin historieopgave op af tasken. Han havde fået emnet "D-dagen i 1944", og da han havde lavet opgaven i går aftes, gik han direkte i seng. Det havde nemlig taget meget længere tid at lave opgaven, end han havde regnet med. Den danske artikel om D-dagen på Wikipedia svarede ikke rigtigt på lærerens spørgsmål, så han måtte finde på noget andet. Han var endt med at bruge artiklen på den engelske Wikipedia, men for at læreren ikke skulle opdage det, havde han oversat den til dansk med Google Translate. Resultatet havde han printet ud. I dag skulle han aflevere opgaven, og nu var han bekymret for, om den virkede for god til, at læreren ville tro på, at han selv havde skrevet den.

Fotografen

Niels nåede endelig frem til skolen i Bøvelse lidt over otte. Med andre ord var det med nogen forsinkelse, men faktisk ikke dårligt, når man tog vejret i betragtning, syntes han. Alle tre håndfulde elever i bussen var stået af her og ved centralskolen i Skrællinge. Han kom i tanker om, at det var i denne uge, han skulle skrive ned for trafikselskabet, hvor mange mennesker, han havde med bussen på de forskellige afgange, og fandt indberetningsskemaet frem. "Sikke et dokumentationssamfund, vi lever i," tænkte han. Det var det, Mette altid sagde, når hun skulle lave elevplaner. Niels skulle lige til at skrive "41" ud for dagens første tur, da han hørte noget pusle ved bussens fordør.

En ung mand havde stukket hovedet inden for og bukket sig fremover, mens han kiggede på den lille metalplade med numre på, som sad i trinkassen. Før end Niels kunne nå at spørge, hvad han lavede, var han ude af bussen igen. I stedet stillede han sig nogle meter væk og trak et lommekamera frem fra jakkens inderlomme. Det rettede han mod bussen og tog et billede.

Niels kiggede mistænksomt på den lidt kejtede personage, der var dukket op denne kolde, mørke vintermorgen. Han havde aldrig set ham før, og alene det var ret mistænkeligt på disse kanter. Den fremmede tog nogle skridt over til den anden side af bussen og tog igen et billede. Derefter begyndte han at skrive noget ned på en lille blok. Hvad foregik der? Han var for gammel til at være skoleelev, men for ung til at arbejde på skolen eller for trafikselskabet.

"Hey! Hvorfor tager du billeder af bussen?," råbte Niels ud af chaufførvinduet. Den unge mand svarede, at det var hans interesse. "Du skal ikke tage billeder af mig!," slog Niels fast og skyndte sig at køre fra stedet.

Bliver sneen liggende?
Opdager læreren, at Jonas ikke selv har skrevet sin historieopgave?
Hvem var den mystiske fotograf ved Bøvelse Skole?

Måske får du svarene i morgen, her i udkantskalenderen!