Af Thomas de Laine | Skrevet 24. december 2010 kl. 13:03 i (H)jul i Udkantsdanmark | 2 kommentarer

Det var lillejuleaftensdag, og sneen fortsatte bare med at vælte ned over Bøvelse og omegn. Fra sin lejlighed i Fedeugleparken i Vester Bøvelse gik Niels' bror ned til sin postkasse. Der lå dagens eksemplar af Bøvelse-Posten, den møgsprøjte, og en kuvert fra kommunen - nok nogle byrådspapirer.

Niels' bror begyndte med avisen. Den havde en rigtig kioskbaskerforside: "Alligevel hjul i Rodløse," stod der sammen med et billede af vognmand Klavsen. Mere på side fem. Historien viste sig at handle om, at vognmand Klavsen fra KnoldBus havde besluttet at afhjælpe problemerne for de stakkels borgere i Rodløse og Strutmølle, som siden køreplansskiftet den 12. havde været uden ordentlige busforbindelser. Vognmanden havde derfor ansøgt om - og nu også fået - tilladelse til at oprette en busrute fra Rodløse over Strutmølle til Bøvelse. Der ville blive cirka fem ture dagligt i hver retning, og bussen ville passe med mødetiden på Bøvelse Skole og, som noget nyt i forhold til den nedlagte rute, også have god korrespondance til regionalruten mod Rettested. Om eftermiddagen lovede Klavsen endda at afvente regionalbusserne fra Rettested, hvis de skulle være forsinkede. Kørslen ville begynde første hverdag efter nytår og være for vognmandens egen regning og risiko. Ruten ville ikke komme til at indgå i trafikselskabets takstsystem, "men det er jo klart bedre end ingenting, som åbenbart er alternativet," havde Klavsen sagt til avisen.

Der var de lige godt heldige i Rodløse og Strutmølle, tænkte Niels' bror. Han bladede resten af avisen igennem, men der var ikke mere om bussagen. Ikke engang Birthe fra Egnslisten havde afgivet nogen uvederhæftige kommentarer.

Så åbnede Niels' bror brevet fra kommunen. Det viste sig til gengæld at handle om bussagen. Brevet indeholdt en kopi af trafikselskabet og teknik- og miljøforvaltningens svar til vognmand Klavsen. Her gav man ham tilladelse til at køre ruten på forskellige betingelser. Og så kom det interessante: I sin ansøgning havde Klavsen åbenbart tilbudt at fraskrive sig retten til kompensation for den nedlagte lokalrute i Øster Bøvelse, hvis han fik tilladelsen. Og dette havde trafikselskabet noteret sig, hed det i brevet. Niels' brors lykke var gjort!

Kærestebrevet

Næste dag ved middagstid sad Ida ved sin computer. Hun ventede på, at det skulle blive juleaften, og der var stadig flere timer, til de sendte Disneys juleshow i fjernsynet. "Pling!," sagde det pludselig. Der var kommet ny e-mail. Fra Jonas!

Det var et kærestebrev. Sådan stod der i hvert fald i emnelinjen. Ida læste med bankende hjerte mailen igennem. Egentlig var det meget sødt, det han skrev, men det virkede bare som om, han ikke havde skrevet det til lige præcis hende?! Faktisk syntes hun, hun havde læst det før et eller andet sted? Alligevel kvitterede hun med en sms.

Lidt efter kom Ida i tanker om, hvor hun havde set noget, der lignede. Der var en øvelse i hendes danskbog med et kærestebrev. Hun fandt bogen frem og bladede frem til øvelsen. Nidkært sammenlignede hun brevet i bogen med det på skærmen. De var helt ens! Dog havde Jonas syv af de otte gange, der stod "Marianne" i brevet i bogen, husket at udskifte det med "Ida".

Småtudende fandt Ida igen mobilen frem og skrev en vred sms til Jonas om, at han var en fed nar, og at de ikke kom sammen mere! Hun lagde mobilen fra sig, men kort efter havde Jonas svaret. Hun var også en fed luder, stod der.

Privatskolen

Nede i den lune stue var Niels og Mette i fuld gang med juleforberedelserne. Niels havde lagt mærke til, hvordan Mette var blevet i bedre humør de sidste par dage, og nu begyndte hun også at fortælle, hvad det skyldtes.

Mette havde i mandags været på Claphat med Kaja, som var kommet med en fabelagtig idé: Lærerne på skolen i Skrællinge kunne danne en privatskole! De ville sikkert kunne overtage bygningerne af kommunen, og mange af forældrene i Skrællinge ville nok også gerne betale for, at deres børn kunne gå på en lille, lokal skole. Så slap de også for den lange og besværlige skolevej ind til Bøvelse. Faktisk var der flere gevinster ved ideen, var Mette og Kaja blevet enige om. Børnene kunne blive på skolen hele deres skoletid igennem, også på de ældste klassetrin, hvor de i dag måtte køre med rutebilen ind til Bøvelse. Og ikke mindst kunne man på en privatskole bare smide sådan en dreng som Jonas ud, når man var blevet træt af ham!

Ideen var så god, havde Mette syntes, at hun havde talt med flere andre lærere og forældre i Skrællinge om den. Der var faktisk stemning for at gå videre med det, viste det sig. Så efter nytår ville Mette og nogle af de andre indkalde til et informationsmøde på skolen med henblik på at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle stå for at undersøge den mulige etablering af Skrællinge Privatskole. Det var selvfølgelig ikke sikkert, det faldt på plads, men Mette var fortrøstningsfuld.

Da Ida kom ned og fortalte, at Jonas var en idiot, og de ikke kom sammen mere, var julen reddet for Mette. Måske lige bortset fra, at Niels' bror ville ankomme lidt senere på eftermiddagen, og brødrene havde stadig ikke fået løst konflikten om Niels' rute.

Løgnen

Telefonen ringede, og Niels tog den. Det var broderen, som åbnede med at annoncere både en god og en dårlig nyhed. Niels fortrak at få den dårlige først: Det kneb gevaldigt med snerydningen på Skrællinge-kanten, så Niels havde allerede lillejuleaften anbefalet sin bror at blive hjemme i Bøvelse juleaften. Der var flere bilister, der sad fast omkring Vinterbyvester, og Falck havde rigeligt at se til, så de måtte vente længe. Nu fortalte Niels' bror, at han desværre havde besluttet at følge broderens råd. I stedet ville han prøve at få fat i Kaja i Øster Bøvelse og høre, om hun havde lyst til hans selskab. Så vidt Niels' bror vidste, skulle hun nemlig sidde alene juleaften. Det var en god løsning, var brødrene enige om.

Niels' bror kunne nu fortælle den gode nyhed: "Du får lov at beholde hele din rute selv. Også udvidelsen!" Niels smilede over hele femøren. "Hvordan det?," spurgte han sin bror. "Jo, jeg fandt ud af, at vognmand Klavsen godt ville køre en ny rute til Rodløse i stedet for den, der blev nedlagt, så jeg lovede ham, at vi nok kunne sørge for, at han fik tilladelse til det, hvis bare han ville give afkald på kompensationen for lokalruten i Øster Bøvelse. Hvem er så verdens bedste bror?" Niels havde kun ros til broderen. Samtalen fortsatte i en glad stemning, indtil Mette fik brug for Niels' hjælp i køkkenet, og Niels måtte afslutte. "Så må du have en rigtig glædelig jul, Henrik," sagde han og lagde røret på.

Efterskrift

Så blev det alligevel en fredelig jul i Skrællinge. Niels får nok udvidet sin rute og skal i hvert fald ikke dele den med vognmand Klavsen. Beboerne i Strutmølle og Rodløse får igen kollektiv trafik. Niels' bror behøver ikke frygte det næste byrådsmøde, og striden med broderen er igen historie. I hvert fald indtil nogen opdager, at Niels' bror ikke har noget med Klavsens rute og Klavsens afståelse fra kompensation at gøre. Mette kan - sandsynligvis - beholde sin elskede skole i Skrællinge. Og datteren synes ikke længere om Jonas!

Casper har ikke noget med resten af historien at gøre. Den slags sjusk var aldrig blevet godtaget, hvis historien var blevet indsendt til udgivelse på et forlag. Takket være internettet er den slags hæmmende kvalitetskrav i dag ude af billedet.

Glædelig jul og godt nytår til alle, der fulgte med!

Sidder Kaja stadig i sin bil og fryser?