Historiske indslag, bag om Myldretid, satiriske julekalendere og det løse.
I anledning af 50-året for HTs overtagelse af driften fra de offentlige busselskaber i Hovedstadsområdet skal denne udgave af "Fra Hjemmebiblioteket" handle om en efterhånden ældre "busbibel". Der er naturligvis tale om bogen 10 år med HT busser, som udkom ved Hovedstadsområdets Trafikselskabs 10-årsbilæum i 1984.
Frem til 1990'erne fandtes der kun ganske få bøger om busser og bushistorie. Når man dertil, som jeg, voksede op uden for storbyen, var det begrænset, hvad det kommunale bibliotek havde at byde på inden for genren. Men Køge Bibliotek havde faktisk 10 år med HT busser, som meget af min første viden om emnet derfor kom fra. Bibliotekets eksemplar var nok nærmest kontinuerligt udlånt til mig i et par år, selvom jeg vel efterhånden kunne recitere hele bogens tekst. På et tidspunkt lod biblioteket sågar bogen genindbinde, men det kunne de godt have sparet sig, for det skete omtrent samtidig med, at jeg fik mit eget eksemplar...
Nå, men til selve sagen: 10 år med HT busser er en oversigt over HTs vognpark i de første 10 år efter trafikselskabets overtagelse af driften. Den dækker for det første de mange og forskelligartede busser, HT overtog fra andre busselskaber. Det største antal kom ind 1. oktober 1974, nemlig fra Københavns Sporveje, DSB, NESA, privatbanerne Amagerbanen, Nærumbanen, Frederiksværkbanen, Gribskovbanen, Hornbækbanen inklusive Helsingørs bybusser, det lille Fredensborg-Humlebæk kommunale Rutebilselskab og endelig Forenede Rutebiler og Herlev-Ruterne, der indtil få år forinden havde været landets største private rutebilselskab. Et halvt år senere tilgik desuden et lille antal noget anderledes vogne fra et par private vognmænd, som ikke ønskede at indtræde i HT-entreprenørordningen, nemlig Helsinge-Ruterne og E. Nystrup-Hansen i Hornbæk. Flere brugte busser fulgte med HTs overtagelse af De gule Busser i Herstedøster i 1980, Hjortekær Trafik i 1982 og H.C. Stephansens Rutebiler i Charlottenlund i 1988, hvoraf det sidste dog af gode grunde ikke er med i en bog fra 1984.
Bogen præsenterer for det andet alle de serier af busser, HT selv anskaffede. De første bestillinger var afgivet allerede før overtagelsen af kørslen i 1974, og leverancerne begyndte i 1975. HT købte særligt frem til 1982 stort ind fra både Volvo/Aabenraa og Leyland-DAB samt efter nogle år tillige Scania. Man standardiserede i nogen grad vognparken, men undervejs gik der bl.a. inflation i, hvor mange døre, man mente busserne skulle have.
Hver type eller serie - overtaget eller nyleveret - er præsenteret i bogen med en kort, saglig tekst, forskellige tekniske oplysninger, et foto af et eksemplar samt i næsten alle tilfælde en fabrikstegning eller en tilsvarende tegning begået af forfatteren selv. Et indledende afsnit fortalte noget om HTs busanskaffelsespolitik, renoveringsprogrammer, arbejdet fra 1983 og frem med nyt ind- og udvendigt design, kunstbusser og forsøget med hybridbusser mv. Således var der masser af interessante oplysninger og detaljer for en busentusiast at hente i denne bog, men faktisk stod den også på reolen mange steder rundt omkring på HTs kontorer og tjenestesteder.
En ting, denne bog har været kritiseret for, var de uofficielle typebetegnelser, som fungerer som overskrift på hvert opslag. Der står ganske vist sort på hvidt i begyndelsen af bogen, at denne klassifikation er én, forfatteren selv har lavet, om end den i nogen grad var baseret på et tidligere system, HT selv brugte. I typeklassifikationen var en BL4c således en Leyland-DAB serie 4-bybus i tredje variant, mens en NV5a var en bus af den første serie Volvo B10M/Aabenraa til nærtrafikkørsel. Det er sket, at udenlandske busentusiaster, som har fået denne bog med sig hjem fra et besøg i København, har troet, at disse typebetegnelser var officielle à la toglitra og f.eks. brugt dem i billedtekster (eksempel)! Andre har senere i tiden for egen regning "fremskrevet" typebetegnelserne, og så kan det blive lidt et gætværk, hvad der menes med en "BV10b". Faktum er da også, at ingen bruger disse betegnelser mere.
Her ser du en BV8b. Foto i Kristianiagade på Østerbro 13. november 1983. Foto: Niels Hertz.
Typeklassifikationen er dog også brugt til at strukturere præsentationen af de mange forskellige bustyper: Først bybusserne, dernæst nærtrafikbusserne og til sidst landevejsbusserne. Inden for disse ét fabrikat ad gangen med modellerne i aldersorden fra ældst til yngst med deres respektive varianter. Nogle af variantinddelingerne (det lille bogstav sidst i typebetegnelserne) kan også diskuteres: På den ene side følger de meget HTs anskaffelsesserier, hvorved to serier i alt væsentligt ens busser bliver til hver sin variant. På den anden side bliver busser overtaget fra forskellige selskaber og med mindre indbyrdes forskelle i nogle tilfælde "slået sammen" til samme variant. Det giver bedre mening i de tilfælde, hvor varianten f.eks. eksplicit skyldes en anden gearkasse end forrige variant, et andet dørarrangement eller væsentlige designmæssige ændringer.
I 1984, da bogen udkom, havde HT endnu nogle af de i 1974, 1975, 1980 og 1982 overtagne busser i drift, men de udgjorde efterhånden en mindre del af vognparken. I slutningen af 1980'erne var næsten kun busser nyanskaffet efter HTs egne specifikationer tilbage, og faktisk blev de først leverede udrangeret på samme tidspunkt. Til gengæld betød fattigfirsernes væsentlige opbremsning i indkøbet af nye busser og "isvinteren" i begyndelsen af 1990'erne, hvor privatisering af driften gik i gang, at grundstammen i vognparken omkring 1993-94 var materiel fra masseanskaffelsernes periode i 1977-82. Og 230 busser af årgang 1979-85 blev i 1992-95 totalrenoveret og kom derfor til at forblive på gaden væsentligt længere, end man normalt ville forvente - mens adskillige år nyere busser blev udrangeret! Dermed var nogle af bogens busser i drift i Hovedstadsområdet helt til 2002.
Bogen blev udgivet af Sporvejshistorisk Selskab, og dens forfatter var Kai W. Mosgaard. Tidsmæssigt sammenfaldende med HTs første jubilæum og bogens udgivelse var forfatteren med til at stifte Foreningen Busfronten, for der var behov for en forening for folk, som ikke kun havde interesse for bybusser i de store byer, men "også fandt charme ved begrebet 'hengemt nordjysk rutebil'," som det blev formuleret. Det er dog stadig Sporvejshistorisk Selskab, der kan præsentere en samling køreklare museumsbusser, hvori indgår en hel stribe busser omtalt i 10 år med HT busser. Selskabet har også efterfølgende udgivet en række bøger om storkøbenhavnsk bushistorie, og ikke mindst kom i 2014 Henrik Lynders store bog om Københavns Sporvejes busser - altså den vognpark, der i 1974 overgik til HT, og som HTs videre anskaffelser i høj grad tog udgangspunkt i.
10 år med HT busser er i dag på den ene side fuldstændig forældet, og på den anden side til stadighed pligtlæsning for enhver busentusiast i Hovedstadsområdet. Sporvejshistorisk Selskab har, når dette skrives, brugte eksemplarer til salg i deres webshop.
Mosgaard, Kai W.: 10 år med HT busser. Sporvejshistorisk Selskab, København 1984. ISBN 87-87589-48-6. I folkebibliotekter opstillet under 62.722. 254 sider.
Kommentarer
Ingen har endnu kommenteret dette indlæg.
I januar 2024 har Myldretid eksisteret i 25 år. Et kvart århundrede. Uhyggeligt, især når det tages i betragtning, hvad det indebærer om min egen alder. Vores folkestyre har forbrugt 14 transportministre i samme periode, hvor Arriva i øvrigt også er både kommet og gået igen.
Det hele burde jo egentlig fejres med en stor parade af historiske busser gennem byens gader, mens dens borgere er nødt til frivilligt at stå på fortovet og juble med. Men det må vente til 50-årsjubilæet i 2049. Her kommer i stedet et lille tilbageblik.
1999 - En nat i Nyhavn
Efter nogle ugers forberedelse, uploader jeg den første udgave af hjemmesiden til internettet tidligt natten til mandag 25. januar 1999. Det tager sin tid, men som den ansvarlige gymnasieelev jeg er, går jeg da i seng omkring kl. 1.30.
Denne første udgave af hjemmesiden havde jeg i al beskedenhed opkaldt efter mig selv: Den hed de L@ines bussider, for dengang var det endnu ikke sådan rigtig kikset at bytte 'a' ud med snabel-a. Hjemmesiden blev placeret på det daværende Netby, som var en form for gratis dansk webhotel, hvor det hele var opdelt i kvarterer, gader og adresser, vist nok med intention om, at de forskellige hjemmesideejere skulle bevæge sig lidt rundt i byen og komme hinanden ved. Den del lettede vist aldrig rigtig, men "de L@ines bussider" boede på Nyhavn 59 i Netby Havn og skulle tilgås via så lethuskelige adresser som www.netby.net/Havnen/Nyhavn/thomasdl/ (og den, der skrev "Havnen" eller "Nyhavn" med småt eller "thomasdl" med stort, røg i havnen og ikke ind på nogen hjemmeside!). En alternativ adresse var thomasdl.nyhavn.h.netby.net (alt med småt). Der var maksimalt 2 megabyte til hver hjemmeside, men det var ikke noget problem, for min lokale kopi lå på en diskette med plads til under halvanden megabyte. Så det eneste billede var logoet, som nok ville få enhver grafiker til at gå grædende hjem:
de L@ines bussider som forsiden så ud i juli 1999. Ikke det helt oprindelige design, men tæt ved. Som man ser, er interaktivitet forbeholdt moderne mennesker.
"Markedsføringen" bestod i at gøre opmærksom på min kreation i en foreningsintern e-mail-gruppe og at tilføje siden til Jubii - datidens danske søgemaskine, som altså var et register over danske hjemmesider, opdateret ved håndkraft. Hvad internettet dengang ikke havde i udviklingsniveau, havde det til gengæld i hype: Alt hvad der var noget med internet var hot, og virksomheder med de mest håbløse eller helt fraværende forretningsmodeller kunne finde investorer, hvis altså bare de lavede noget med internet. .com-boblen var på sit højeste.
I september 1999 havde jeg den ubeskedenhed at tilmelde min hjemmeside til en konkurrence om bedste private danske hjemmeside, som dagbladet Politikens torsdagssektion Internet (der udkom på papir!) afviklede. "de L@ines bussider" endte på en delt andenplads! Kigger man dén avis igennem 25 år senere, må man sige, at den generelle standard på internettet er hævet betydeligt over årene. Men de kriterier, Politikens medarbejdere henviste til som de afgørende for udfaldet af deres konkurrence, kunne vi vist som samfund godt tåle at vende tilbage mod: At hjemmesiderne bidrager med originalt indhold.
Søren Kierkegaard var tidligt ude med en kommentar om situationen: "Meddelelses-Midlerne blive fortræffeligere og fortræffeligere, de kan trykkes hurtigere og hurtigere, med utrolig Hurtighed men Meddelelserne blive mere og mere travle og mere og mere forvirrende."
2000 - Myldretid
I midten af 2000 skifter hjemmesiden navn til Myldretid. Det er naturligvis et navn, der spiller på, at det er dér, man finder flest busser og tog. Adressen er herefter også myldretid.dk, og ".dk"-delen er med i logoet på hjemmesiden. Det er ikke helt så pinligt i dag som et snabel-a, men efter min mening forekommer det i 2024 lidt gammeldags at bruge ".dk" eller ".com" i navne på hjemmesider, firmaer og produkter. .com-boblen bristede da også i 2000. "Det var en flugt, der endte godt," som Poul Nyrup sagde i sin nytårstale 1. januar 2000. Hvad mener du med, at det må være taget ud af sammenhæng?
Myldretid har heddet Myldretid i to dage, og det er fem dage siden, HT overdrog sine opgaver til HUR, Hovedstadens Udviklingsråd. Foto ved Ishøj station 5. juli 2000: Thomas de Laine.
2001 - Busbasen
Myldretid havde haft vognlister over HT-entreprenørernes busser lige siden åbningen, men det var manuelt førte lister, som man ikke kunne søge eller sortere i. Det rette svar på sådan noget er en database, og 18. juli 2001 åbnede Busbasen. Det var City-Trafiks busser, som blev lagt ind først, så bussen med id-nummer 1 var City-Trafik 2016. Samtidig omlagdes Myldretids design radikalt og minder fra dette tidspunkt noget mere om hjemmesiden af i dag.
"Data er det nye olie," erklærede den britiske matematiker Clive Humby. Hans pointe var ikke, at data nu er vejen til at blive stenrig, men at data, ligesom (rå)olie, skal forfines og bearbejdes for at have værdi.
2002 - Mere af det samme!
Hjemmesidemæssigt er 2002 blot et år, hvor der sker løbende opdateringer og tilføjelser, men der er også rigeligt med trafikale begivenheder ude i virkeligheden at skrive om: Den sidste buskørsel landet over, som aldrig før har været i udbud, kommer for første gang gennem møllen, og København får et helt nyt linjenet med A-busser.
Metroen åbnede i 2002 og bragte snart en del københavnere på udflugt til den nye bydel Ørestad. Den manglede dog i det store hele endnu at blive bygget, men det blev der senere rådet bod på. I sommeren 2004 bar området tydeligt præg af opbygningen af Ørestad såvel som en generel boligboble... Foto: Thomas de Laine.
Metroen åbnede jo i 2002, men der skulle nu gå yderligere omkring halvandet år, før det nye tekniske vidunder begyndte at køre sådan rigtig pålideligt. "Metroen er uligevægtig som et kvindesind," bedyrede en filosofistuderende dengang over for mig. Han må hellere få lov til at være anonym.
2003 - Billeder
Indtil 2003 var der meget få fotos på Myldretid. Det skyldtes ikke længere primært pladsbegrænsninger, men det forhold, at jeg endnu fotograferede på film. Det var dengang, det kostede nogle kroner, hver gang man trykkede på knappen, og hvor man skulle aflevere sin filmrulle til fremkaldelse, før man et par dage senere kunne se på sine 24 eller 36 billeder, om de nu var blevet skarpe og fornuftigt belyste. Derpå kunne man så scanne dem til brug på sin hjemmeside, hvis man altså besad det fornødne udstyr.
Verdens første digitalkamera var blevet udviklet af Kodak allerede i 1975, men hvis vi taler om digitalkameraer med en billedkvalitet, der var gangbar, og som kunne købes for menneskepenge, så skal vi ind i begyndelsen af det 21. århundrede for at finde dem. I sommeren 2003 mente jeg, at tiden var inde, og jeg købte et Sony DSC-F717. Det var ikke kun digitalt, men også noget mere avanceret end det filmkamera, jeg hidtil havde brugt, så jeg skulle lige lære at betjene det. Men en stor fordel var det, at jeg nu kunne fotografere ude i marken og have billederne på hjemmesiden senere samme dag.
Et af de første billeder taget med mit digitalkamera: Arriva 1793, der også kun er kommet på nummerplader tre dage før, ved Ballerup station 17. juli 2003.
"Et fotografi er pauseknappen på verden," har en eller anden vist nok engang sagt.
2004 - Østudvidelse
EU blev 1. januar 2004 udvidet med ti lande, hvoraf de fleste tidligere havde været en del af Østblokken. Det var bl.a. Polen og de baltiske lande. Tilfældigvis blev det samme år, jeg første gang selv rejste østpå. I juli var jeg i Rusland og i oktober i Polen, og juli 2005 fulgte Estland, Letland og Litauen. Det var en anden busentusiast, jeg måske aldrig havde lært at kende, hvis jeg ikke var begyndt at lave hjemmeside, som jeg på disse ture havde koblet mig på.
Jeg var svært tilfreds med igen at møde en mængde af busserne fra min barn- og ungdom i Køge, da vi i juli besøgte den russiske mineby Satka i Uralbjergene. Rusland var i øvrigt et spændende land at besøge, men det er et åbent spørgsmål, om vi som samfund får et "normalt" forhold til russerne igen i min levetid. Ex. HT 1311 i Satka i Rusland 6. juli 2004. Foto: Thomas de Laine.
Ud over at bringe billeder i kassen af danske busser eksporteret til disse lande, gav det mig en del appetit på at rejse, hvilket også betyder, at jeg i skrivende stund har besøgt omkring 50 lande på seks kontinenter. "Jeg har ikke været overalt, men det er på min liste," som den amerikanske forfatter Susan Sontag sagde det.
2005 - Forum
I 2005 var jeg endnu forholdsvis ung og havde en vis tillid til menneskeheden. Sådan noget med, at det bedste argument i sidste ende altid vil vinde, og at debat gør deltagerne klogere. Så jeg etablerede et forum på Myldretid, hvor hvem som helst kunne oprette sig som bruger, stille spørgsmål og svare på andres spørgsmål.
Jeg blev stille og roligt mere kynisk indstillet og fik brug for diverse mekanismer til at holde snor i debatten, men det vender vi tilbage til. Det hele begyndte dog meget godt, og jeg tror faktisk, at forummet også var med til at bringe nogle busentusiaster i kontakt med hinanden i de år, det eksisterede. Når folk rent faktisk ønsker at lykkes med noget i fællesskab, kan de som regel også godt finde ud af at samarbejde. "Lad os spytte i næven og give hinanden hånden," som Steffen Brandt har sunget.
2006 - Billedagenten
Jeg er ikke den eneste, der har fået et digitalkamera i hænderne, og pludselig er der en hel stribe danske hjemmesider med busbilleder. Så mange, at det er svært at følge med. Billedagenten går i luften 19. december 2006 og fungerer på den måde, at et lille robotprogram hver time aflægger de inkluderede hjemmesider et besøg, og gør opmærksom på nye billeder.
Der har været en del udskiftning i rækken af hjemmesider over årene, og de fleste billedsamlinger ligger i dag på f.eks. Flickr eller Danskebusser.dk snarere end på individuelt drevne sider. Det totale billedantal er til genæld kun gået op og op, og det rundede i løbet af 2023 de 100.000.
"We are all robots when uncritically involved with our technologies," hed det fra den canadiske filosof Marshall McLuhan en eller anden gang før hans død nytårsaftensdag 1980. Han var vist forud for sin tid med den betragtning.
2007 - Melonengelb über alles!
Kommunalreformen bragte 1. januar 2007 antallet af danske kommuner ned fra 270 til 98. Samtidig blev amterne slagtet, og deres opgaver - herunder i forhold til bustrafikken - blev rykket andre steder hen. Det betød også, at de gamle trafikselskaber forsvandt. På Sjælland med omliggende øer blev resultatet en fusion af Vestsjællands Trafikselskab, Storstrøms Trafikselskab og Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), som ellers siden 2000 havde videreført HTs aktiviteter.
Sammenlægningen af de tre trafikselskaber til Movia gjorde, at det ville blive lidt kunstigt at opretholde en skelnen mellem Hovedstadsområdet og resten af Movias område, ligesom det var forventningen, at de tre delområder ville blive mere integrerede med tiden. Derfor blev de over 300 busser fra de tidligere Vestsjællands og Storstrøms trafikselskaber i foråret 2007 optaget i Busbasen. I løbet af de følgende år udbredtes meget gammel HT- og HUR-praksis da også til hele Movia-området, herunder den helgule busbemaling i standardfarven RAL 1028 Melonengelb, firecifrede busnummerserier til hver operatør, krav om at nye busser er lavgulvsbusser og meget andet. Der var vist også en medarbejder eller to fra Vest eller Syd, der oplevede det hele mere som en overtagelse end som en fusion. Men "modvind gør flaget smukkere," som Bertel Haarder udtalte i et Ud & Se-interview engang omkring 2010.
I foråret 2007 begyndte Trafikselskabet Movias bomærke, bestående af to modsatrettede pile, at blive monteret på alle operatørernes busser. Her er det Arrivas DAB-gasbus fra 1998 med busnummer 1087 på Sankt Annæ Plads i København 5. august 2007. Foto: Thomas de Laine.
2008 - Forummet lukkes
Efter længere tid med tiltagende ballade i forummet besluttede jeg i foråret 2008, at denne del af hjemmesiden skulle nedlægges. Alle de diskussioner, som var foregået over de lidt mere end tre år, forummet eksisterede, blev bibeholdt som arkiv, da de faktisk indeholder en del god information, men nye debatter måtte søge andre steder hen. Det er desværre et almindeligt billede, at fora på internettet kommer godt fra start med diskussioner, som gør både deltagerne selv og andre klogere, men over tid finder de tomme tønder vej ind i forummet, og de buldrer som bekendt mest. Ydermere fortrænger de efterhånden dem, som faktisk véd noget, og så kan det egentlig være lige meget. Forummet på Myldretid havde også udviklet sig i en uheldig retning, og jeg var ikke rigtig parat til at bruge tid og energi på at håndhæve stadigt flere og strengere debatregler. Det havde desværre også negative konsekvenser for de deltagere, som godt kunne finde ud af det. Som Winston Churchill engang sagde: Det bedste argument mod demokrati er fem minutters kommentarlæsning på internettet.
2009 - Video, video (video)
Jeg markerede hjemmesidens 10-årsjubilæum i 2009 med den særlige side Myldre10d. Den eksisterer fortsat og oplister væsentlige begivenheder i såvel den kollektive trafiks verden som i hjemmesidens udvikling fra 1999 til 2009.
Det var også året, hvor jeg forsøgte mig med en videosektion. Blandt andet fra afskeden med gasbusserne i København en bidende kold decembernat:
Der kom lidt flere videoer frem til 2013, men jeg er endt med at konstatere, at jeg mere er til at tage stillbilleder. Og når man befinder sig i marken, bevæbnet med kamera, må man ofte i praksis vælge, om man vil have foto eller video. "Mine venner synes det går for vidt/ At sidde og glo på alt det skidt," som Jens Brixtofte synger.
2010 - (H)jul i Udkantsdanmark
Året 2010 bar i nogen grad præg af, at jeg skulle have skrevet mit speciale færdigt, hvilket gik ud over opdateringerne af hjemmesiden i nogle måneder. Det er sådan, det er, med personligt ejede hjemmesider: De drives ved siden af de ting, der ellers foregår i livet, som f.eks. arbejde, uddannelse, familie, venner, rejser osv.
Men da specialet er afleveret, bliver der lidt bedre tid, og det er i 2010, bloggen etableres. Den var oprindeligt mest tænkt som et sted, hvor nye tiltag på hjemmesiden kunne annonceres eller lægges op til debat, men i praksis kom den mere til at indholde helt andre typer indlæg. 2010 var således året, hvor Myldretids første fiktive julekalender med næsten-daglige nye afsnit på bloggen udkom. Den hed (H)jul i Udkantsdanmark, hvor en lille vognmand slås med byrådet, trafikselskabet, naturstier og københavnersnuder. Teamet er ikke mindst inspireret af, at debatten om Udkantsdanmark, Vandkantsdanmark, Den rådne Banan, Produktionsdanmark, eller hvad man nu vil kalde det, fyldte relativt meget i pressen.
Jeg mener ikke, jeg nogensinde har skrevet nogen steder, at (H)jul i Udkantsdanmark foregår i Jylland. But who are we kidding? "Jyden han æ stærk å sej," skrev Steen Steensen Blicher, og forhåbentlig forstod de fleste godt, at historien om vognmand Niels og co. også var skrevet i en vis kærlighed til "Hovedlandet".
2011 - Uden filter
På hjemmesiden sker der ingen revolutioner i 2011, men i eftersommeren skriver jeg et surt opstød, efter at TV2 har vist et program, hvor en journalist spiller "falsk" busentusiast for at få adgang til et busanlæg i Storkøbenhavn med henblik på at skaffe dokumentation for, at der snydes med partikelfiltre. Det skal selvfølgelig heller ikke have lov at finde sted, men vi ønsker ikke som busentusiaster at blive mødt med skepsis, fordi andre har opført sig, så man ikke tør stole på os. "Av for Spiegelhauer," bander hovedpersonen Niels i årets opfølgningsafsnit af (H)jul i Udkantsdanmark. Han må have set med. Miseren med tv-holdets metoder refereres i øvrigt i det store engelske busblad Buses.
2012 - Absolut gehør på Amagerbrogade
Skandinaviens største buslinje alias linje 5A i København havde 10-årsfødseldag i oktober. Dagbladet Politiken, der generelt ikke går af vejen for noget københavneri, markerede dette over en hel uge, hvor avisen dagligt bragte en artikel med en eller anden relation til den jubilerende linje. I den forbindelse blev jeg kontaktet om muligheden for et interview fra en busentusiastvinkel, og det blev bragt torsdag 18. oktober:
I interviewet nævnte jeg bl.a. for journalisten, at man faktisk kunne høre forskel på busserne på de to store buslinjer, som dengang kørte på Amagerbrogade, altså 5A og 350S. De blev i 2012 kørt med henholdsvis Volvo B12BLE-busser med Voith-gearkasser og fløjtende Voith-retarderer og Scania OmniLink-busser med ZF-gear. Hvad jeg ikke helt havde forudset var, at min evne til at høre, hvad der kom kørende bagfra, ville blive løftet op på overskriftsniveau! Lykke, der i september 2023 blev interviewet af TV2 Nord om de nye Plusbusser i Aalborg, lavede vist samme fejl.
"Hvis jeg var fader og havde en datter, som blev forført, hende ville jeg ingenlunde opgive; men en søn, som blev journalist, ham ville jeg anse for tabt," som Kierkegaard har udtrykt det. Siden oktober 2012 har den antipublicistiske beskyttelsesmur sænket sig over Politikens artikel, så den kan ikke rigtig læses online længere, men jeg har hørt både om og for den nogle gange siden...
2013 - Spænding
"Kommunisme - det er sovjetmagt plus elektrificering af hele landet," mente Lenin i sin tid. Det fik nogen i vest til at udlede, at så måtte Sovjet jo være kommunisme minus elektrificering. Hvorom alting er, var det i 2013, der kom et par kinesiske BYD-elbusser i fuld størrelse til København til prøvekørsel på forskellige linjer. De kørte ikke uden problemer, men indvarslede en ny tidsalder i bustrafikken. Og siden foråret 2019 er bølger af elbusser, gerne af kinesisk fabrikat, skyllet ind over det ganske danske land i takt med genudbud af forskellige kontrakter. På den måde blev elbusser, ladestandere og så videre stille og roligt et tilbagevendende emne i Myldretids nyheder. Om cirka to år kommer nok historien om, at den sidste dieselbus har forladt driften i København.
Måske Svend Aukens gamle karakteristik af Venstre og Konservatives indbyrdes forhold meget fint kan oversættes til, hvordan mange busentusiaster har det med elbusser. Vi prøver: Det er som et had-kærligheds-forhold. Bare uden kærlighed.
2014 - Almex Manifestet
Efter en pause bragte jeg igen en julekalender i december 2014. Denne gang noget med tidsrejser og alternative virkeligheder. Hovedpersonerne deler tilfældigvis navn med fire gamle rutebilvognmænd, nemlig Therkild(sen), Stephan(sen), Boje(sen) og Simon(sen). De fire er ikke så omstillingsparate, at det gør noget, og inspireret af udfasningen af klippekort aftaler de Almex Manifestet, som lægger navn til serien. Selvom der indgår en del virkelige begivenheder i serien, er der pyntet gevaldigt på historien. "Man skal holde sig til sandheden, så længe man ikke har noget bedre," har journalisten Georg Metz engang sagt.
2015 - En funktionel køkkenmødding
Når man driver en hjemmeside som Myldretid over en årrække, samler der sig efterhåden nogle bunker af indhold, som ikke længere er aktuelt, vedligeholdes og opdateres, men som omvendt heller ikke rigtigt bare kan slettes. Det gælder f.eks. det forum, som eksisterede 2005-2008, og videoerne.
For at undgå at hjemmesidens aktuelle indhold druknes i en Nordic Waste-agtig situation, oprettede jeg i 2015 den alternative side Off-peak. Navnet angiver, at vi er uden for myldretiden, og siden er en slags langsigtet arkiv for det, som ikke længere skal bo på Myldretid. En form for funktionel køkkenmødding.
Siden er der stille og roligt smidt mere køkkenaffald på Off-peak, som nu bl.a. rummer flere nedlagte webfora: Myldretids forum (2005-2008), Bussnak.dk (2008-2017) og S-togspostlisten (2001-2014). I december 2023 lukkede Sporvejsforum.dk, som jeg ganske vist ikke selv har drevet, men det er aftalen med indehaveren, at også dette nedlagte forums indhold arkiveres og bliver offentligt tilgængeligt på Off-peak, hvilket forventes at ske i løbet af foråret 2024. En persons skrald er en anden persons guld, lyder en tvivlsom læresætning.
2016 - Carlsberg
Søndag 3. juli 2016 åbnede Carlsberg S-togsstation. Eller man flyttede Enghave station lidt mod vest. Under alle omstændigheder var der indvielse, og jeg var naturligvis til stede med kameraet:
Et flagsmykket og usædvanligt rent indvielsestog kører gennem Enghave station mod afløseren en smule mod vest, den nye Carlsberg station, søndag 3. juli 2016. Foto: Thomas de Laine.
Det endte nok engang med en optræden i Politiken - denne gang som en slags ekspert. Vi var to fotografer, der bliver interviewet, og journalisten formår i sin artikel at bytte lidt om på, hvem af os, der fik sagt hvad. Da jeg svarede på, hvad der var godt ved den nye station, kom det ikke med i artiklen, men da jeg blev bedt om at pege på noget, der kunne være bedre, blev jeg citeret for min kritik af manglende tekst på togviserskiltene den første dag... Som en af mine kolleger engang bemærkede over for mig: Journaliser er grundlæggende uærlige mennesker. Han var for øvrigt selv medlem af Journalistforbundet.
2017 - Bussernes ABC
En serie om busterminaler og -endestationer i Storkøbenhavn blev indledt i januar 2017 med A for Amagerterminalen. Efter seks år kører serien stadig, og næste afsnit er C for... Callisensvej? I hvert fald er det estimerede afslutningstidspunkt nu år 2102. "Succes er det, der ligger på den anden side af fiasko," har en eller anden øretæveindbydende rigmand vist engang lukket ud.
2018 - Mobilisering
I 1999 dukkede web til mobiltelefoner op. Det hed WAP, som var en forkortelse for "wireless application protocol", men det blev også kendt som "wrong approach to portability", for det slog aldrig rigtig igennem. Men derefter hed det i en årrække, at det mobile internet ville revolutionere det hele lige om lidt. Til sidst holdt folk, der havde gået rundt og sagt det, nok nærmest selv op med at tro på det. Men i 2007 kom den første iPhone, og det var åbenbart det, der skulle til. Der gik ikke ret længe, før hjemmesider var passé og vi fik at vide, at de snart over én kam ville være blevet erstattet af apps. Sådan gik det ikke helt, men behovet for at kunne bruge en hjemmeside ordentligt på en smartphone var kommet for at blive, og det stillede nye krav til hjemmesider verden over.
Myldretid måtte gennem en lidt større ombygning i løbet af 2017-2018, men så var det også muligt, og det kan også ses på mængden af mobiltelefoner, der besøger siden. Cirka 65 procent af alle besøg på Myldretid skete i december 2023 via mobiltelefon. Ved samme ombygning smed hjemmesiden for øvrigt ".dk" i logoet.
"Hvad skal vi med et territorialforsvar? Alle går jo rundt med en mobiltelefon i lommen nu," blev der - så vidt vides - trods alt ikke hvisket mellem et par medlemmer af Forsvarsudvalget i 2018.
2019 - Intet nyt fra Vestfronten
Der skete ikke noget nævneværdigt nyt på Myldretid i 2019. Men som en trafikminister, som fik lidt vel mange tæsk for Combus-sagen, engang sagde, så kan man jo heller ikke forpligtes ud over sine evner. I øvrigt er det også en klassisk fejl ved historieskrivning, at nyere begivenheder tillægges for meget vægt i fortællingen sammenlignet med ældre.
2020 - Pandemien ingen gider høre mere om
Corona-pandemien gør jobbet til hjemmearbejde i mange måneder, og en masse gøremål i fritiden aflyses. Man må konstatere, at den ekstra tid, jeg fik ud af det, ikke blev brugt på Myldretid. "The worst part of public transport is the public," siges det, men særligt under den første nedlukning var det undtagelsesvist muligt at bruge kollektiv trafik næsten uden at skulle tåle de andre idioter.
Ja, 2020 blev nok lidt anderledes, end de fleste havde ventet sig. Min sommerferie gik bl.a. til Aarhus, hvor Arriva 2246 med en letbanevogn i baggrunden blev foreviget 31. juli. Foto: Thomas de Laine.
2021 - Bybaner
Jeg lavede ret tidligt, omkring 2001, en særlig hjemmeside om S-tog og metro, der til dels fungerede som hjem for S-togspostlisten. Denne hjemmeside havde tilbage i 2008 fået egen identitet som Bybane.net, men levede i øvrigt et ikke særlig begivenhedsrigt liv. For at skabe mere samling på tingene, flyttede jeg de artikler, som lå på Bybane.net ind på Myldretid i april 2021 i en ny sektion med navnet Bybaner under "Baggrund & historie". Her blev artiklerne dels opdateret, og dels fik de følgeskab af nogle eksisterende Myldretid-artikler, som flyttedes til det nye bybanetema og ligeledes blev opdaterede.
Lidt frit oversat sagde pave Gregor 16., at jernbaner er helvedes landeveje, og i hans tid blev de forbudt i pavestaten af frygt for den slags fremskridt. Realiteten er dog, at skinnebårne og gummihjulede former for kollektiv trafik supplerer hinanden og bør ses som et samlet system (uanset at de organisationer, der driver de respektive transportformer, af og til forsømmer det). Derfor hører begge dele naturligvis til på Myldretid.
2022 - Mænd der hader skinner
Gregor 16. er dog ikke den eneste skinneskeptiker i historien. I Danmark blev såvel vore sporveje som en lang række privat- og sidebaner nedlagt fra omkring midten af 1950'erne til begyndelsen af 1970'erne. Og i engelske jernbanekredse er en Dr. Richard Beeching blevet yndlingshadeobjekt for de fleste jernbanehistorikere, da han var arkitekten bag en omfattende nedlæggelsesplan for det britiske jernbanenet.
Myldretid bragte i 2022 igen en julekalender, og denne gang var hovedpersonerne i strid med alle identitetspolitiske krav tre midaldrende, hvide mænd, som bestemt ikke er så glade for letbaner og metro og den slags. Mænd der hader skinner udkom i fire afsnit og er den foreløbigt sidste juleføljeton, jeg har skrevet. Det er på mange måder sjovt at skrive fiktion, men ganske rigtigt ikke noget, jeg har samme rutine i, som faktuel formidling. Jeg håber, skidtet alligevel kan bruges. Ydermere er man sådan lidt nødt til at offentliggøre til en bestemt tid, når man skriver en julekalender. "Jeg er vild med deadlines. Jeg elsker den susende lyd, når de stryger forbi," skal Douglas Adams har sagt.
2023 - Den digitale nærdødsoplevelse
Natten til 18. august 2023 blev det webhotel, Myldretid havde ligget på i en årrække, AzeroCloud, ramt af et såkaldt ransomwareangreb. Sådan noget går i korthed ud på, at hackere har inficeret webhotellet med noget skadeligt software, som krypterer alle data, og derpå afkræver ofrene en løsesum. I dette tilfælde ville de ifølge pressedækningen have omkring en million kroner i Bitcoins, hvilket AzeroCloud hverken kunne eller ville betale. Dermed var alle data på de cirka 3.700 hjemmesider, der lå hos firmaet, i realiteten gået tabt.
Udmeldingen om, hvad der var sket, kom først efter 3½ dags nedetid mandag 21. august. Og det satte gang i noget arbejde, for godt nok tager jeg backup, hvilket er essentielt at have i en situation som den, men flytningen til et andet webhotel var ikke just planlagt. Og der er selvfølgelig lige en masse små ting, der er lidt anderledes på det nye webhotel. Hertil kom, at jeg havde både to tjenesterejser og en kort og en lidt længere privat rejse i kalenderen i ugerne umiddelbart efter angrebet.
De første dele af hjemmesiden var dog i drift igen allerede om aftenen 21. august, og derefter genåbnede den sektion for sektion frem til 15. september. Der skulle alt i alt gå 42 dage (Douglas Adams ville have været stolt) fra angrebet til det sidste var på plads, for over 100 billeder på hjemmesiden måtte af tekniske grunde manuelt genindlæses.
Ransomwareangrebet var stort nok til at få omtale i både danske og udenlandske medier. Det ramte en række større og mindre hjemmesider i kortere eller længere tid, herunder også Næstved Bibliotek, Dansk Jernbane-Klub og en hel serie turistportaler af Visitosterbovelse.com-typen. Der blev også rejst kritik af AzeroClouds sikkerhedsprocedurer, men jeg har som kunde i en årrække været vidne til, at min hjemmeside overlevede såvel en konkurs, havarerede diske og såkaldte Denial of Service-angreb. Det kræver trods alt, at firmaet har rimelig godt styr på sit skidt. "Rigtige mænd tager ikke backup. Men de græder ofte," lyder et mundheld.
2024 - Farverig fredag?
I februar sidste år begyndte jeg at have perioder med daglige billedopdateringer på hjemmesiden inden for syv temaer: Museal mandag, temporær tirsdag, outlandish onsdag, triviel torsdag, ferrovial fredag, lineær lørdag og stationsnær søndag. Dette vil blive genoptaget fra omkring begyndelsen af februar 2024, men med nye serier.
I serien "Temporær tirsdag" bragtes i maj 2023 dette billede af en midlertidig Keolis-rutebil på Nordjyllands Trafikselskabs rute mellem Aalborg, Nibe og Løgstør. Foto: Thomas de Laine.
Derudover vil jeg helst undgå at komme med nærmere prognoser for, hvad man kan vente sig hvornår. Det kommer nemt til at blive sådan en oplevelse, som når man står ved et busstoppested og venter, mens countdown på skærmen tæller ned til 0, hvorefter afgangen bare forsvinder, uden at bussen dukkede op. "Fremtiden er her allerede, den er bare ulige fordelt," som en vittig person har udtrykt det.
Kommentarer
Tak for din hjemmeside og al den tid du bruger på den.
Det er også en god opsummering over de sidste 25 år. Men jeg tror ikke at alle dine citater holder til en granskning. Men gode er de.
Tillykke med det virtuelle sølvbryllup. Sikke tiden flyver! Og du har skrevet historien i den kendte de Laine classic-stil! Jeg kan huske, at du før lanceringen af Bussernes ABC efterspurgte ideer til et af de mere kuriøse bogstaver - var det Z, som kunne være Z-vej på Prøvestenen? Anyway, gad vide om 'vi' stadig bruger alfabetet i 2102?!
Skøn oprids af Myldretids 25 år på nettet. Apropos din optræden i Politiken 18/10-2012, så var overskriften i papirudgaven: "Busnørd vil helst på bagsædet". Så er der heldigvis mere gang i netavisens overskrift. ;-)
Jeg skal indrømme, at afsnittene i Fra hjemmebiblioteket, er nogen, man kan regne nogenlunde lige så dårligt med som S-togslinje Bx. Men delvist for at råde bod på dette, og delvist for ikke at have afslutningen på en julekalender liggende øverst på bloggen langt ind i 2023, kommer der her en præsentation af endnu en lidt glemt bog, der fortjener opmærksomhed. Denne gang er det Byens Puls - Storkøbenhavns S-bane fra 1989, skrevet af Lars-Henrik Olsen.
Faktisk er denne bog en børnebog målrettet børn omkring 10-12 år, men som den berømte arkitekt Steen Eiler Rasmussen (1898-1990) engang bemærkede angående formidling, så børn kan forstå det, så øger det jo kun sandsynligheden for, at forfatteren selv har forstået, hvad han skriver om! Og i hvert fald bør man ikke frasortere Byens Puls - Storkøbenhavns S-bane, fordi den er skrevet til børn. Den indeholder nemlig ganske mange oplysninger om, hvordan S-banen fungerer - eller rettere, hvordan den fungerede i slutningen af 1980'erne. Forfatteren har tydeligvis selv forstået emnet, og bogen er dermed også oplysende for voksne med interesse for S-banen, for det meste af dens information er ikke så nem at finde i samlet form andre steder. Meget er dog som antydet ændret, siden bogen udkom i 1989. Forklaringen om HastighedsKontrol og Togstop (HKT) er f.eks. nu historisk, da S-banen har fået "udrullet" det nye signalsystem på de sidste strækninger i efteråret 2022.
I bogen følger man en lokomotivfører på en vagt, der går fra Hillerød til København H til Klampenborg til Høje Taastrup, men vi kommer også forbi blandt andre S-togsrevisorernes og køremændenes arbejde. Undervejs fortælles om, hvordan driften fungerer, lidt om S-banens historie, forskellige tekniske forhold, styring af trafikken og noget om materiellet, men også om de genvordigheder, der er og var med blade på skinnerne, grafittihærværk og meget andet.
Lars-Henrik Olsen (født 1946) slog igennem som forfatter til romaner for børn og unge i 1980'erne med Erik Menneskesøn (1986) og Dværgen fra Normandiet (1988), og han har i det hele taget skrevet en længere række børne- og ungdomsbøger. En del er oversat til andre sprog, og han har indkasseret en stribe priser for sit arbejde. Han har imidlertid også begået flere fagbøger og har en kandidatgrad i zoologi fra Københavns Universitet i bagagen. Det faktum, at hans far var ansat ved jernbanen, og at barndomshjemmet lå i København, har måske været inspiration til bogen om S-banen.
Byens Puls - Storkøbenhavns S-bane er hele vejen igennem illustreret med fotos taget af Gregers Nielsen (1931-2002), der var en notabel pressefotograf, hvis billeder har illustreret en række bøger og desuden været udstillet i både ind- og udland. Det er da også et ganske lækkert billedmateriale, der indgår i bogen, men der er ikke tale om materielportrætter. Derimod vises en række situationer, stemninger, arbejdsmiljøer og typer af medarbejdere mv.
De nu knap 35 år gamle billeder er selvfølgelig også blevet historie. Det gælder f.eks. billedet på side 6 af en lokomotivfører, der tænder sin pibe, mens han sidder i førerrummet på et andengenerationstog. I brystlommen har han en lommekøreplan med den daværende linje L, Holte-Høje Taastrup (1993-2007 kaldet linje B+). På side 23 finder man også et billede fra den daværende driftscentral med gammeldags telefoner med telefonrør og -ledninger, gamle computermonitorer med grøn tekst på sort baggrund samt askebægre og masser af papir på alle bordene.
Materielmæssigt er billedsiden domineret af andengenerationstogene, der også ses indefra, men der er tillige enkelte glimt af tredje generation, ligesom man kan nyde godter i form af de signaler, der ikke længere er synlige, eller flapskiltene på perronerne, der helt op i 2010'erne oplyste om destinationen for det næste S-tog (og kunne læses på langt større afstand end nutidens informationsskærme!).
Bogen er udgivet på Mallings Forlag, som eksisterede 1975-97 og især netop udgav illustrerede bøger for børn. Dengang udkom den i frit salg, men der blev også trykt et oplag særligt til DSBs daværende S-togsdivision, hvor den så vidt vides blev uddelt til medarbejdere. Det er et af disse eksemplarer, jeg har, og i hvert fald i denne version indeholder bogen også et kort forord ved S-togschef Erik Maglehøj (1942-1999), der beklædte denne post fra 1988 og frem til sin alt for tidlige død.
Et par håndfulde biblioteker har endnu Byens Puls - Storkøbenhavns S-bane, hvis de altså kan finde den i deres magasiner. Ellers kan den lille perle erhverves antikvarisk, hvor den for tiden står i mellem 40 og 145 kr.
Olsen, Lars-Henrik: Byens Puls. Storkøbenhavns S-bane. Mallings Forlag, Klampenborg 1989. ISBN 87-7333-476-6. I folkebibliotekter opstillet under 65.84. 47 sider.
Den bemærkning af Steen Eiler Rasmussen, der refereres til ovenfor, findes i begyndelsen af forordet til hans bog Om at opleve arkitektur (1957). Her giver han svar på tiltale til en anmelder af hans forrige bog, som mente, at den var som skrevet til børn.
Kommentarer
Ingen har endnu kommenteret dette indlæg.
