Nye læsere bør begynde med første afsnit.

Niels fik jævnligt post fra kommunen. Men i denne uge var der særlig kort mellem brevene. Torsdag var der kommet en kuvert med et byrådsreferat og et følgebrev, men Niels havde endnu ikke læst nogen af delene. Og nu fredag var der igen brev.

Med en kop kaffe gik Niels i lag med kommunens skriblerier. Han skulle altid tage sig sammen til at komme igennem det, for det var i reglen fyldt med lange, snørklede sætninger, og det var tør læsning. Gid, de bare ville skrive på dansk, hvad det betød for ham.

Vejen

Det senest ankomne brev var det tyndeste, så Niels begyndte med det. Brevet viste sig - rent undtagelsesvist - ikke at vedrøre rutebilforretningen, men var sendt til Niels som borger. Brevet var et svar fra vejnavnenævnet.

Skrællinge var gennem halvfemserne og nullerne vokset med nogle nye villaveje. Takket være Niels' bror i byrådet, var tre af vejene blevet navngivet Mettevej, Idavej og Madsvej efter Niels' kone og børn. De andre veje i området havde ellers navne efter fugle. Udvidelsen af Skrællinge var gået noget i stå i finans- og boligkriseårene, men der var faktisk så småt en ny vej på trapperne, og den skulle jo også navngives. Niels havde, efter opfordring fra sin bror, indsendt et forslag til navnet på den nye villavej. Den skulle hedde Lenevej, havde Niels ønsket, for det var navnet på apotekerkonen i Bøvelse, som Niels for mange år siden havde haft en affære med og aldrig helt havde glemt.

Vejnavnenævnet havde dog ikke delt Niels' opfattelse, fremgik det af brevet. Nævnet betragtede det som sin opgave at sikre ligestilling, også på dette område, og i brevet henviste man til, at der var mangel på drengenavne i Skrællinge, hvor Madsvej var den eneste vej opkaldt efter et hankønsvæsen. Veje med pigenavne var derimod i overtal. I sit brev henviste nævnet således til eksistensen af både en Mettevej, en Idavej og en Hejrevej i Skrællinge. Af denne grund havde nævnet i stedet indstillet, at den nye vej fik navnet Klavsensvej efter forslag fra Birthe Nielsen, Egnslisten. Hvis Niels var uenig, kunne han dog inden 14 dage indsende en klage til Ankenævnet for Knolderød-Bøvelse Kommunes Vejnavnenævn, og denne klage ville i så fald blive tillagt "opsættende virkning". Det forstod Niels ikke rigtig. Faktisk var det en dårlig skrivelse, syntes han.

Løgnen

Et dybt suk senere kastede Niels sig over det mere omfattende brev, der var vedlagt referatet fra et byrådsmøde tidligere på ugen. Der var en følgeskrivelse fra teknik- og miljøforvaltningen, og Niels begyndte med dén i håbet om at få et praj om, hvad han skulle bruge hele bunken af papirer til.

Det var igen en dårlig skrivelse, konstaterede Niels. Men hvad værre var, inde i den dårlige skrivelse kunne Niels læse, at han måske slet ikke fik udvidet sin rute, hvis Skrællinge Centralskole lukkede. Ydermere risikerede han endda at måtte afstå et par af sine eftermiddagsture til Klavsen fra KnoldBus, fordi Klavsens lokalrute i Øster Bøvelse skulle spares væk.

Niels rødmede af raseri. Hvordan kunne hans bror fylde ham med så meget løgn? Vidste han slet ikke, hvor ked Mette var af, at skolen måske skulle lukke? "Sådan har han altid været," skumlede Niels, mens han knyttede næverne. Endnu engang blev Niels mindet om barndomsårene, hvor brødrene havde konkurreret om alt, og hvor ethvert kneb gjaldt. Og Niels' bror havde alt for ofte vundet. Men det her skulle han få betalt, garanterede Niels sig selv.

Klager Niels over vejnavnenævnets afgørelse?
Vil brødrene kunne være i stue sammen til jul?

Læs den socialrealistiske fortsættelse i de kommende dage...

Nye læsere bør begynde med første afsnit.

Niels' bror tømte sin postkasse. Der lå en halvtyk kuvert fra kommunen. Mon ikke det var referatet fra tirsdagens byrådsmøde? Jo, det var. Endelig!

Før mødet var Niels' bror blevet utilpas ved sit dilemma. Skulle han stemme for sit eget forslag om at spare lokalruten i Øster Bøvelse væk? Så ville han skulle forklare broderen, at han ikke ville få den ekstra kørsel på ruten, som han var blevet stillet i udsigt. Og hvad værre var, en del af broderens nuværende kørsel ville skulle overgå til KnoldBus!

Niels' bror kunne selvfølgelig også have stemt imod. Det ville bare virke besynderligt, for han havde selv talt varmt for forslaget. På et tidligere byrådsmøde havde han endda selvsikkert udtalt, at det alligevel kun var tre ludere og en lommetyv, der kørte med lokalruten. Og han havde sagt det kort efter, at hans arge modstander i byrådet, Birthe fra Øster Bøvelse, havde plæderet for rutens opretholdelse med en anekdote om, hvordan hun og to veninder havde haft mange gode oplevelser i bussen gennem årene. Hun stillede altid mange kritiske spørgsmål og ville helt sikkert også gøre det, hvis Niels' bror sagde til byrådet, at han var blevet klogere og derfor havde skiftet mening. I værste fald ville hun - foran journalisten fra Bøvelse-Posten, der altid overværede de åbne punkter på byrådets møder - komme med helt urimelige beskyldninger. Som for eksempel, at Niels' bror havde skiftet mening, fordi hans forslag ville berøre hans egen bror negativt. Skrev avisen om det, ville det ikke være sjovt at være Niels' bror.

Bekymringen var blevet så stor for Niels' bror, at han forfaldt til den nemme løsning. Han meldte sig syg til byrådsmødet. Så kom han hverken til at stemme for eller imod forslaget endsige deltage i diskussionen. Da han ringede ind med sin sygemelding, havde han for sit indre øre næsten kunnet høre sin gamle far belære ham om ligheden mellem hans rygrad og en regnorms samme.

Referatet

Men hvad havde byrådet så besluttet? Niels bladrede febrilsk frem til dagsordenspunktet om nedlæggelsen af lokalruten. Der stod:

Forslag: Lokalbusrute 744 i Øster Bøvelse foreslås nedlagt fra august 2011. Ruten har dagligt cirka 21 passagerer, hvoraf de fleste vurderes at have adgang til anden kollektiv transport inden for rimelig gangafstand. Den resterende del af rutens brugere - fortrinsvis passagerer i Øster Bøvelses nordøstlige område - vil med realiseringen af naturstiprojektet opnå forhold for at nå Vester Bøvelse til fods eller som cyklister, der er væsentligt forbedrede i forhold til i dag. Teknik- og miljøforvaltningen har vurderet, at den af byrådet ønskede besparelse på kommunens indkøb af bustrafik kan opnås ved nedlæggelse af ruten. Brev fra trafikselskabet af 17. november 2010 (bilag 1) angiver endvidere, at den i forslaget om skolesammenlægninger budgetterede udvidelse af kørslen på ruten mellem Yderstolperup og Bøvelse Skole tillagt en del af rutens nuværende kørsel tilsammen kan udgøre tilstrækkelig kompensation til KnoldBus, uden at Skrællinge Turist & Minibus vil få reduceret kørslen så meget, at dette berettiger vognmanden til kompensation.

Beslutning: Flere byrådsmedlemmer ønskede yderligere oplysninger i sagen. Beslutningen er derfor udsat til næste ordinære møde. Efter ønske fra Birthe Hansen, Egnslisten, orienteres KnoldBus og Skrællinge Turist & Minibus med kopi af dette referat om konsekvenserne af den mulige nedlæggelse af lokalruten i Øster Bøvelse.

Hvad!? Ikke alene måtte Niels' bror nu også melde sig syg til næste byrådsmøde. Men nu vidste Niels' brors bror også besked! Telefonen kunne vel ringe hvert øjeblik! Hvad skulle Niels' bror dog sige?

Har Birthe fra Egnslisten regnet den ud?
Bliver Niels og broderen uvenner?
Hvorfor er Niels' bror sådan en kujon?

Få svar på disse og mange andre samfundsrelevante spørgsmål i de følgende dage!

På grund af vejret kører julekalenderen i øjeblikket med forsinkelser på op til ca. 24 timer. Nye læsere bør begynde med første del.

- Dette afsnit er uforskammet frit efter H.C. Andersen. -

Vækkeuret ringede ubønhørligt kl. 05.30. Der var ikke nogen mulighed for udsættelse. Casper skulle op, hvis han skulle nå dagens program. Allerede i går aftes - det var kun fire timer siden - havde han pakket tasken med kamera, notesblok, de fornødne køreplaner og selvfølgelig planen for hele turen. Han skulle bare gnide søvnen ud af øjnene, tage et hurtigt bad og spise en portion morgenmand, så han kunne nå bussen kvart over seks.

Casper gik i 3.g på Rettested Gymnasium, og dér skulle han egentlig møde klokken otte. Men ikke i dag. Han tog sig en pjækkedag, så han kunne nå at fotografere de busser, der ville forsvinde den kommende weekend. Flere af de ruter, der blev nedlagt, kørte med ret gamle busser, som det nok var sidste udkald for at få i kassen. Han havde allerede været ude et par gange tidligere, men denne dag havde han udvalgt til den helt store tur.

Årstiden taget i betragtning, havde meterologerne planlagt ideelt vejr for denne onsdag (husk, at julekalenderen er en dag bagefter!). Det ville kun blive minus en enkelt grad eller to; det ville være vindstille og derfor ikke føles så koldt, og så ville det være let overskyet og diset, så der ikke blev problemer med skygger og modlys fra den ellers lavthængende sol. Tilsat tilstrækkelig påklædning kunne det faktisk ikke blive meget bedre.

Casper kom planmæssigt af sted med bussen mod Knolderød via Bøvelse. Der var fuldstændig mørkt uden for og to timer til solopgang. De mørke måneder var besværlige at have med at gøre, for Caspers lommekamera kunne kun tage rigtig gode billeder, når der var en vis mængde lys, og det var omkring juletid kun i timerne fra cirka ni til fjorten. "Kunne vi ikke få flyttet køreplansskiftet tilbage i maj," bandede han inde i sig selv. Han hoppede af bussen i Øster Bøvelse, hvor han lige kunne nå at få et billede af lokalruten.

Lidt før tiden dukkede KnoldBus' herlige Volvo/Aabenraa fra 1988 op (stelnummer YV31MGC10JA017769). Casper tog sine billeder og kvitterede for den venlige chaufførs vink. Kort efter kom den næste bus mod Knolderød. Det var én af MegaBus' nyere vogne, som Casper ikke gad fotografere. Kvart i otte stod han af ved torvet i Vester Bøvelse og skyndte sig til fods videre med Bøvelse Skole.

På vendepladsen ved Bøvelse Skole kom der to forskellige ruter. Der var Skrællinge Turist & Minibus' rute fra Yderstolperup, Skrællinge og Vinterbyvester, som blev kørt med en Leyland-DAB serie 7 fra 1984. Den bus havde Casper allerede fotograferet to gange på det seneste, og han glædede sig ikke rigtig til den kom, for det var nok ham den underlige chauffør igen.

Men der var også ruten fra Rodløse over Strutmølle, som blev kørt af Rodløsebilen med en kort Leyland-DAB serie 9 fra 1986 (8600117). Casper syntes, der var noget særligt ved de lidt korte busser, og det var ikke lykkedes ham at fange serie 9'eren, da han sidst var i Bøvelse, for da havde Rodløsebilen i stedet kørt turen med deres reservevogn. Casper måtte derfor dengang "nøjes" med et billede af reservebussen; en serie 3 fra 1976 (7503315).

Begge busserne skulle ankomme lidt i otte, og Casper havde sikret sig, at kameraet var skudklart. Bussen fra Yderstolperup kom først. Den fotograferede Casper ikke i første omgang, for han havde jo taget et billede af bussen fra begge sider samme sted så sent som 2. december. Men han håbede, at Rodløse-bussen nåede frem, så han kunne fotografere begge busserne side om side. Det ville ikke længere være muligt fra næste uge, hvor ruten til Rodløse blev nedlagt, og Yderstolperup-ruten skulle køre via Strutmølle på nogle få ture. "Gad vide, hvordan man så kommer helt til Rodløse?," spekulerede Casper.

Alle skoleeleverne havde heldigvis forladt serie 7'eren, da Rodløsebilen ankom med deres serie 9'er. Casper skyndte sig at tage et billede af busserne ved siden af hinanden. Ellers kørte den ene bare igen, eller alle børnene fra serie 9'eren ville komme i vejen. Det var et klogt valg, for ham den underlige, nissehueklædte chauffør i serie 7'eren fik travlt med at komme af sted, da Casper var begyndt at fotografere, og serie 7'eren var derfor væk, da Rodløse-bussen endelig var tømt for skoleelever. Men da både serie 7'er og skolebørn nu var væk, havde Casper god tid til at fotografere serie 9'eren hele vejen rundt. Den gamle chauffør, der kørte Rodløse-bussen, lod ikke til at have noget imod fotograferingen, og da Casper spurgte, fik han også lov at komme ind i bussen og tage nogle interiørbilleder. Casper var allerede godt tilfreds med dagens fangst. Det lønnede sig at stå tidligt op.

Halv ni afgik bussen mod Knolderød fra torvet i Vester Bøvelse, og 40 minutter senere kunne Casper begynde at fotografere Knolderøds bybusser. Byen ville blive halvhårdt ramt af nedskæringer i driften, hvor de nuværende 12 busser blev reduceret til otte. Casper regnede med, at det ville blive de ældste busser, der røg ud, så dem gik han særligt efter. Men der kom også nogle rutebiler fra to andre MegaBus-garager i Knolderød, og selvom det var mindre spændende busser, kom de med alligevel. Der skulle jo ske et eller andet i de timer, Casper havde afsat i byen.

Ud på eftermiddagen - klokken var vel omkring 15 - begyndte det så småt at blive mørkt. Solen gik også snart ned, men Casper ville gerne have eftermiddagsmyldretiden med. På sin tur var han nu nået til Julerup F, der havde to busser kørende på lokalruterne. Den ene var helt ny, og selvom typen ikke var så interessant, ville Casper alligevel gerne have et billede. På nettet havde han endnu ikke set nogen fotos af den.

Bussen ankom med færgen kl. 15.15, og Casper havde planlagt at tage et billede af den på vej fra færgen og ud på færgelejet. Selvom den ikke kørte hurtigt, var det dog ikke verdens nemmeste opgave. Billederne blev let slørede i den svage belysning, så Casper måtte arbejde inden for sit ikke særligt avancerede kameras begrænsninger. For at maksimere chancen for et godt resultat tog han konstant billede efter billede, mens bussen kørte af færgen og hen forbi Casper ind mod byens centrum. Først derefter kiggede han skuddene igennem på skærmen bag på kameraet. Det var da lykkedes at få et par billeder, der var blevet næsten helt skarpe, men de forp... LED-destinationsskilte drillede. Ingen af de skarpe billeder havde fået skiltet med - det var enten helt sort, eller også var der kun den øverste eller nederste del af teksten. Småfornærmet traskede Casper tilbage til byens lille rutebilstation.

Først ved halvsyvtiden var Casper helt hjemme i Rettested. Det havde været koldt at vente de tre kvarter, det tog at skifte bus i Knolderød, og han var godt træt, også i benene. Det tog meget energi at småfryse en hel dag og stå og vente på rutebilstationer. Således havde Casper egentlig mest lyst til at gå tidligt i seng, men han kunne alligevel ikke vente med at overføre billederne til sin computer. De var heldigvis næsten alle sammen blevet gode. "Først går man så grueligt meget igennem...," tænkte han veltilfreds.

Bliver køreplansskiftet flyttet tilbage i maj?
Får julekalenderen indhentet forsinkelsen?

Læs den utrolige fortsættelse i nær fremtid!

Nye læsere bør begynde med første del.

Tirsdag morgen. Vejret var blevet lidt mildere. Den sne og is, der havde givet så mange problemer de foregående dage, var begyndt at smelte, så nu var det mere sjap. Det var både godt og skidt, tænkte Niels, for så ville det blive en endnu større opgave at gøre bussen ren. Til gengæld var han på dagens første tur mod Bøvelse rettidig hele vejen.

Da de sidste elever var stået af ved skolen i Bøvelse, kom en fremmed kvinde op i bussen. "Hvordan skal jeg komme til Rodløse fra næste uge?," spurgte hun i en anklagende tone. "Øh...," svarede Niels, "jeg kører ikke til Rodløse!" "Nej, det kan jeg se!," vrissede damen. "Hvorfor kører du kun til Strutmølle?" Det gik op for Niels, at det var den nye køreplan, hun var utilfreds med. Han hev en køreplan op fra køreplansholderen og kiggede i den:

Niels var lidt overrasket over køreplanens udseende. Trafikselskabet havde skiftet design og nærmest vendt tingene på hovedet. Han havde altid været vant til, at tjekpunkterne på ruten stod nedad og afgangene side om side. Nu skulle det åbenbart være omvendt! Ligesom i Hovedstadsområdet. Det væsentlige var dog, at køreplanen ikke var særlig meddelsom omkring, hvordan man for fremtiden skulle komme fra Strutmølle til Rodløse, når den nuværende rute mellem Rodløse, Strutmølle og Bøvelse blev nedlagt. "Det kan jeg vist ikke hjælpe dig med," måtte Niels svare, "men min bus kører da til Strutmølle. Der er kun et par kilometer derfra til Rodløse."

Damen rullede med øjnene. "Det hedder Strutmølle!" Hun var tydeligt irriteret. Niels havde udtalt byens navn med tryk på første stavelse. Det var åbenbart forkert? Heldigvis gik hun igen, og Niels kørte af sted mod Skrællinge.

Da han holdt ved gadekæret i Vinterbyvester for at tage en passager op, fik han igen øje på den mærkelige mand med kameraet. Han stod på den modsatte side af vejen og tog endnu engang et billede af Niels. Men denne gang var Niels forberedt! Han hev sit eget kamera frem, åbnede sidevinduet og tog et billede af fotografen! Det så han ud til at blive lidt overrasket over.

Planteskolen

Efter at have undervist dagens sidste klasse var Kaja taget ud for at købe en gummiplante til sin stue. Hun svingede nu ind på den lille parkeringsplads foran Rodløse Planteskole. Det var et sted, hun holdt meget af at komme - en lille oase i det daglige arbejde med skolebørn og dårlige historieopgaver.

Det lykkedes at finde en gummiplante, der svarede til hendes forestillinger. Men den var stor til, at hun kunne bære den selv. Hendes ene arm havde været brækket og var kun lige kommet ud af gipsen, så hun ville nødigt overanstrenge den. "Ikke noget problem," sagde planteskolens altid hjælpsomme ejer. "Jonas!," råbte han over skulderen. Planteskolens nyansatte medhjælper, 14-årige Jonas, kom undsætning. Stor var overraskelsen hos både Kaja og Jonas, da de så hinanden. Det var ikke genkendelsens glæde! De affandt sig dog med hverandre, og Jonas bar Kajas nyerhvervede gummiplante ud til lærerindens bagagerum.

Kaja benyttede lejligheden til at udfritte Jonas om hans historieopgave. Det havde hun ikke haft muligheden for i går, for da var han slet ikke kommet i skole. Til hendes forundring afviste knægten dog med oprigtighed i stemmen, at han skulle have skrevet af efter Frederik. "Har Frederik så kopieret din opgave?," var det naturlige spørgsmål. Det mente Jonas heller ikke. I stedet forsøgte han sig med en påstand om, at hvis de begge to havde forstået emnet rigtigt, så ville deres opaver jo også ligne hinanden. Kaja kunne mærke, hvordan samtalen fik hendes puls op. "Jeg er ikke på arbejde nu," sagde hun til sig selv, og afsluttede samtalen uden konklusion.

Hvorfor er den mystiske fotograf vendt tilbage?
Var det ikke i dag, byrådet skulle have holdt møde?
Kan Kaja holde ud at være skolelærer?

Fortsættelse følger!

Nye læsere bør begynde med første del.

Bøvelse byråd holdt ordinært møde den første tirsdag i hver måned. Niels' bror var derfor begyndt at pløje mødedokumenterne igennem. Skolesammenlægningen og en række andre besparelser var på dagsordenen. Selve beslutningen skulle ikke tages nu, men på sidste møde havde byrådet bedt forvaltningen om at undersøge de nærmere konsekvenser af forskellige ideer til at finde besparelserne.

Første punkt drejede sig dog om noget helt andet, nemlig en mulig ændring af lokalplanen for Øster Bøvelse. En række forretningsdrivende østerbøvelseliker ville gerne lave et "hypermarked" i bydelen for at tiltrække flere handlende til Bøvelse-området og være en modvægt til Rettesteds mange tilbud. Men hypermarkedet krævede altså en ændring af lokalplanen, for der var stort set ikke mulighed for flere butikskvadratmetre i Øster Bøvelse, som lokalplanen så ud nu. "Hmm," tænke Niels' bror. "Var det ikke bare for at trække folk over til Øster Bøvelse fra Vester Bøvelse?" Han noterede sig, at han var imod.

Så kom det væsentlige. Kulturforvaltningen havde undersøgt potentialet for besparelser på deres område. De pegede i et notat på budgettet for biblioteket. Ved forrige års budgetforhandlinger havde byrådet vedtaget at billiggøre driften af bogbussen ved at lade den komme knap så ofte på besøg de forskellige steder. Hvor den for eksempel før kom til Skrællinge og Yderstolperup hver 14. dag, kom den nu kun hver sjette uge. Samtidig havde man søgt at øge indtægterne ved at sætte bøderne op. Ved aflevering senere end udløbet af den fireugers lånetid, blev låneren pålagt et gebyr på 75 kr. per materiale. Administrationen gjorde opmærksom på, at udlånet fra bogbussen var faldet markant det seneste år, hvilket man tilskrev de elektroniske mediers hastige fremmarch. Derfor foreslog man bogbusordningen helt nedlagt, hvorved forvaltningen kunne finde den af byrådet ønskede besparelse. "Ingen indvendinger," skrev Niels' bror ud for punktet på dagsordenen.

Kompensationen

Nedlæggelse af lokalruten i Øster Bøvelse var næste punkt. Teknik- og miljøforvaltningen havde undersøgt de økonomiske og betjeningsmæssige konsekvenser i samarbejde med trafikselskabet. Et bortfald af ruten ville give en del af de daglige passagerer længere afstand til nærmeste stoppested, idet de fremover måtte bevæge sig hen til stoppestedet for regionalruten mellem Knolderød og Rettested, der betjente begge bøvelserne og lokalområdet imellem. Et hjørne af Øster Bøvelse ville dog få ret langt at gå, men disse borgere kunne henvises til, at der jo snart kom en god stiforbindelse til Vester Bøvelse, påpegede forvaltningen. Det gik nok, mente Niels' bror.

Til sagen om lokalruten var der også et bilag. Det viste sig at være trafikselskabets svar til teknik- og miljøforvaltningen. Trafikselskabet skrev, at lokalruten i Øster Bøvelse godt kunne nedlægges fra sommeren 2011 som forudsat, men at trafikselskabet og dermed Knolderød-Bøvelse Kommune var forpligtet af kontrakten med KnoldBus, som kørte ruten. KnoldBus' kontrakt løb til 2014, og i tilfælde af, at kørslen helt bortfaldt, havde vognmanden krav på en vis betaling for den resterende kontraktperiode. Trafikselskabet kom dog selv med et løsningsforslag:

Såfremt kommunen ønsker samtidig at udvide kørslen på rute 561 (indtil 12. december 2010 rute 361) af hensyn til det øgede antal uddannelsessøgende til Bøvelse Skole, der vil følge af en nedlæggelse af Skrællinge Centralskole, kan kontraktspørgsmålet vedrørende KnoldBus løses ved at tildele den udvidede kørsel på rute 561 til KnoldBus. Den ekstra kørsel på rute 561 vil dog ikke alene kunne udgøre den fornødne kompensation til KnoldBus, som i så fald vil have for stor nedgang i antallet af køreplantimer. Det er dog muligt inden for den gældende kontrakt med den nuværende entreprenør på rute 561, Skrællinge Turist & Minibus, at reducere denne vognmands kørsel på ruten i et vist omfang, således at KnoldBus også kan tildeles disse køreplantimer i kompensation. Derved kan begge kontrakter overholdes, og Knolderød-Bøvelse Kommune vil ikke være nødsaget til at betale for mere kørsel, end kommunen ønsker udført.

Dén var værre! Hvis Niels' bror skulle tiltræde forslaget om at nedlægge Skrællinge Centralskole, ville han være nødt til også at stemme for en reduktion i broderens kørsel for trafikselskabet! Pludselig så det hele mere kompliceret ud. Hvad ville Niels ikke sige, når han hørte det? Det byrådsarbejde var da heller ikke andet end bøvl!

Vil Niels' bror stadig have forslagene gennemført?
Kan forholdet mellem Niels og Klavsen fra KnoldBus holde til det hele?
Hvad hedder Niels' bror egentlig?

Gå ikke glip af den øretæveindbydende fortsættelse!