Nye læsere bør begynde med første afsnit.

Niels' bror tømte sin postkasse. Der lå en halvtyk kuvert fra kommunen. Mon ikke det var referatet fra tirsdagens byrådsmøde? Jo, det var. Endelig!

Før mødet var Niels' bror blevet utilpas ved sit dilemma. Skulle han stemme for sit eget forslag om at spare lokalruten i Øster Bøvelse væk? Så ville han skulle forklare broderen, at han ikke ville få den ekstra kørsel på ruten, som han var blevet stillet i udsigt. Og hvad værre var, en del af broderens nuværende kørsel ville skulle overgå til KnoldBus!

Niels' bror kunne selvfølgelig også have stemt imod. Det ville bare virke besynderligt, for han havde selv talt varmt for forslaget. På et tidligere byrådsmøde havde han endda selvsikkert udtalt, at det alligevel kun var tre ludere og en lommetyv, der kørte med lokalruten. Og han havde sagt det kort efter, at hans arge modstander i byrådet, Birthe fra Øster Bøvelse, havde plæderet for rutens opretholdelse med en anekdote om, hvordan hun og to veninder havde haft mange gode oplevelser i bussen gennem årene. Hun stillede altid mange kritiske spørgsmål og ville helt sikkert også gøre det, hvis Niels' bror sagde til byrådet, at han var blevet klogere og derfor havde skiftet mening. I værste fald ville hun - foran journalisten fra Bøvelse-Posten, der altid overværede de åbne punkter på byrådets møder - komme med helt urimelige beskyldninger. Som for eksempel, at Niels' bror havde skiftet mening, fordi hans forslag ville berøre hans egen bror negativt. Skrev avisen om det, ville det ikke være sjovt at være Niels' bror.

Bekymringen var blevet så stor for Niels' bror, at han forfaldt til den nemme løsning. Han meldte sig syg til byrådsmødet. Så kom han hverken til at stemme for eller imod forslaget endsige deltage i diskussionen. Da han ringede ind med sin sygemelding, havde han for sit indre øre næsten kunnet høre sin gamle far belære ham om ligheden mellem hans rygrad og en regnorms samme.

Referatet

Men hvad havde byrådet så besluttet? Niels bladrede febrilsk frem til dagsordenspunktet om nedlæggelsen af lokalruten. Der stod:

Forslag: Lokalbusrute 744 i Øster Bøvelse foreslås nedlagt fra august 2011. Ruten har dagligt cirka 21 passagerer, hvoraf de fleste vurderes at have adgang til anden kollektiv transport inden for rimelig gangafstand. Den resterende del af rutens brugere - fortrinsvis passagerer i Øster Bøvelses nordøstlige område - vil med realiseringen af naturstiprojektet opnå forhold for at nå Vester Bøvelse til fods eller som cyklister, der er væsentligt forbedrede i forhold til i dag. Teknik- og miljøforvaltningen har vurderet, at den af byrådet ønskede besparelse på kommunens indkøb af bustrafik kan opnås ved nedlæggelse af ruten. Brev fra trafikselskabet af 17. november 2010 (bilag 1) angiver endvidere, at den i forslaget om skolesammenlægninger budgetterede udvidelse af kørslen på ruten mellem Yderstolperup og Bøvelse Skole tillagt en del af rutens nuværende kørsel tilsammen kan udgøre tilstrækkelig kompensation til KnoldBus, uden at Skrællinge Turist & Minibus vil få reduceret kørslen så meget, at dette berettiger vognmanden til kompensation.

Beslutning: Flere byrådsmedlemmer ønskede yderligere oplysninger i sagen. Beslutningen er derfor udsat til næste ordinære møde. Efter ønske fra Birthe Hansen, Egnslisten, orienteres KnoldBus og Skrællinge Turist & Minibus med kopi af dette referat om konsekvenserne af den mulige nedlæggelse af lokalruten i Øster Bøvelse.

Hvad!? Ikke alene måtte Niels' bror nu også melde sig syg til næste byrådsmøde. Men nu vidste Niels' brors bror også besked! Telefonen kunne vel ringe hvert øjeblik! Hvad skulle Niels' bror dog sige?

Har Birthe fra Egnslisten regnet den ud?
Bliver Niels og broderen uvenner?
Hvorfor er Niels' bror sådan en kujon?

Få svar på disse og mange andre samfundsrelevante spørgsmål i de følgende dage!

På grund af vejret kører julekalenderen i øjeblikket med forsinkelser på op til ca. 24 timer. Nye læsere bør begynde med første del.

- Dette afsnit er uforskammet frit efter H.C. Andersen. -

Vækkeuret ringede ubønhørligt kl. 05.30. Der var ikke nogen mulighed for udsættelse. Casper skulle op, hvis han skulle nå dagens program. Allerede i går aftes - det var kun fire timer siden - havde han pakket tasken med kamera, notesblok, de fornødne køreplaner og selvfølgelig planen for hele turen. Han skulle bare gnide søvnen ud af øjnene, tage et hurtigt bad og spise en portion morgenmand, så han kunne nå bussen kvart over seks.

Casper gik i 3.g på Rettested Gymnasium, og dér skulle han egentlig møde klokken otte. Men ikke i dag. Han tog sig en pjækkedag, så han kunne nå at fotografere de busser, der ville forsvinde den kommende weekend. Flere af de ruter, der blev nedlagt, kørte med ret gamle busser, som det nok var sidste udkald for at få i kassen. Han havde allerede været ude et par gange tidligere, men denne dag havde han udvalgt til den helt store tur.

Årstiden taget i betragtning, havde meterologerne planlagt ideelt vejr for denne onsdag (husk, at julekalenderen er en dag bagefter!). Det ville kun blive minus en enkelt grad eller to; det ville være vindstille og derfor ikke føles så koldt, og så ville det være let overskyet og diset, så der ikke blev problemer med skygger og modlys fra den ellers lavthængende sol. Tilsat tilstrækkelig påklædning kunne det faktisk ikke blive meget bedre.

Casper kom planmæssigt af sted med bussen mod Knolderød via Bøvelse. Der var fuldstændig mørkt uden for og to timer til solopgang. De mørke måneder var besværlige at have med at gøre, for Caspers lommekamera kunne kun tage rigtig gode billeder, når der var en vis mængde lys, og det var omkring juletid kun i timerne fra cirka ni til fjorten. "Kunne vi ikke få flyttet køreplansskiftet tilbage i maj," bandede han inde i sig selv. Han hoppede af bussen i Øster Bøvelse, hvor han lige kunne nå at få et billede af lokalruten.

Lidt før tiden dukkede KnoldBus' herlige Volvo/Aabenraa fra 1988 op (stelnummer YV31MGC10JA017769). Casper tog sine billeder og kvitterede for den venlige chaufførs vink. Kort efter kom den næste bus mod Knolderød. Det var én af MegaBus' nyere vogne, som Casper ikke gad fotografere. Kvart i otte stod han af ved torvet i Vester Bøvelse og skyndte sig til fods videre med Bøvelse Skole.

På vendepladsen ved Bøvelse Skole kom der to forskellige ruter. Der var Skrællinge Turist & Minibus' rute fra Yderstolperup, Skrællinge og Vinterbyvester, som blev kørt med en Leyland-DAB serie 7 fra 1984. Den bus havde Casper allerede fotograferet to gange på det seneste, og han glædede sig ikke rigtig til den kom, for det var nok ham den underlige chauffør igen.

Men der var også ruten fra Rodløse over Strutmølle, som blev kørt af Rodløsebilen med en kort Leyland-DAB serie 9 fra 1986 (8600117). Casper syntes, der var noget særligt ved de lidt korte busser, og det var ikke lykkedes ham at fange serie 9'eren, da han sidst var i Bøvelse, for da havde Rodløsebilen i stedet kørt turen med deres reservevogn. Casper måtte derfor dengang "nøjes" med et billede af reservebussen; en serie 3 fra 1976 (7503315).

Begge busserne skulle ankomme lidt i otte, og Casper havde sikret sig, at kameraet var skudklart. Bussen fra Yderstolperup kom først. Den fotograferede Casper ikke i første omgang, for han havde jo taget et billede af bussen fra begge sider samme sted så sent som 2. december. Men han håbede, at Rodløse-bussen nåede frem, så han kunne fotografere begge busserne side om side. Det ville ikke længere være muligt fra næste uge, hvor ruten til Rodløse blev nedlagt, og Yderstolperup-ruten skulle køre via Strutmølle på nogle få ture. "Gad vide, hvordan man så kommer helt til Rodløse?," spekulerede Casper.

Alle skoleeleverne havde heldigvis forladt serie 7'eren, da Rodløsebilen ankom med deres serie 9'er. Casper skyndte sig at tage et billede af busserne ved siden af hinanden. Ellers kørte den ene bare igen, eller alle børnene fra serie 9'eren ville komme i vejen. Det var et klogt valg, for ham den underlige, nissehueklædte chauffør i serie 7'eren fik travlt med at komme af sted, da Casper var begyndt at fotografere, og serie 7'eren var derfor væk, da Rodløse-bussen endelig var tømt for skoleelever. Men da både serie 7'er og skolebørn nu var væk, havde Casper god tid til at fotografere serie 9'eren hele vejen rundt. Den gamle chauffør, der kørte Rodløse-bussen, lod ikke til at have noget imod fotograferingen, og da Casper spurgte, fik han også lov at komme ind i bussen og tage nogle interiørbilleder. Casper var allerede godt tilfreds med dagens fangst. Det lønnede sig at stå tidligt op.

Halv ni afgik bussen mod Knolderød fra torvet i Vester Bøvelse, og 40 minutter senere kunne Casper begynde at fotografere Knolderøds bybusser. Byen ville blive halvhårdt ramt af nedskæringer i driften, hvor de nuværende 12 busser blev reduceret til otte. Casper regnede med, at det ville blive de ældste busser, der røg ud, så dem gik han særligt efter. Men der kom også nogle rutebiler fra to andre MegaBus-garager i Knolderød, og selvom det var mindre spændende busser, kom de med alligevel. Der skulle jo ske et eller andet i de timer, Casper havde afsat i byen.

Ud på eftermiddagen - klokken var vel omkring 15 - begyndte det så småt at blive mørkt. Solen gik også snart ned, men Casper ville gerne have eftermiddagsmyldretiden med. På sin tur var han nu nået til Julerup F, der havde to busser kørende på lokalruterne. Den ene var helt ny, og selvom typen ikke var så interessant, ville Casper alligevel gerne have et billede. På nettet havde han endnu ikke set nogen fotos af den.

Bussen ankom med færgen kl. 15.15, og Casper havde planlagt at tage et billede af den på vej fra færgen og ud på færgelejet. Selvom den ikke kørte hurtigt, var det dog ikke verdens nemmeste opgave. Billederne blev let slørede i den svage belysning, så Casper måtte arbejde inden for sit ikke særligt avancerede kameras begrænsninger. For at maksimere chancen for et godt resultat tog han konstant billede efter billede, mens bussen kørte af færgen og hen forbi Casper ind mod byens centrum. Først derefter kiggede han skuddene igennem på skærmen bag på kameraet. Det var da lykkedes at få et par billeder, der var blevet næsten helt skarpe, men de forp... LED-destinationsskilte drillede. Ingen af de skarpe billeder havde fået skiltet med - det var enten helt sort, eller også var der kun den øverste eller nederste del af teksten. Småfornærmet traskede Casper tilbage til byens lille rutebilstation.

Først ved halvsyvtiden var Casper helt hjemme i Rettested. Det havde været koldt at vente de tre kvarter, det tog at skifte bus i Knolderød, og han var godt træt, også i benene. Det tog meget energi at småfryse en hel dag og stå og vente på rutebilstationer. Således havde Casper egentlig mest lyst til at gå tidligt i seng, men han kunne alligevel ikke vente med at overføre billederne til sin computer. De var heldigvis næsten alle sammen blevet gode. "Først går man så grueligt meget igennem...," tænkte han veltilfreds.

Bliver køreplansskiftet flyttet tilbage i maj?
Får julekalenderen indhentet forsinkelsen?

Læs den utrolige fortsættelse i nær fremtid!

Nye læsere bør begynde med første del.

Tirsdag morgen. Vejret var blevet lidt mildere. Den sne og is, der havde givet så mange problemer de foregående dage, var begyndt at smelte, så nu var det mere sjap. Det var både godt og skidt, tænkte Niels, for så ville det blive en endnu større opgave at gøre bussen ren. Til gengæld var han på dagens første tur mod Bøvelse rettidig hele vejen.

Da de sidste elever var stået af ved skolen i Bøvelse, kom en fremmed kvinde op i bussen. "Hvordan skal jeg komme til Rodløse fra næste uge?," spurgte hun i en anklagende tone. "Øh...," svarede Niels, "jeg kører ikke til Rodløse!" "Nej, det kan jeg se!," vrissede damen. "Hvorfor kører du kun til Strutmølle?" Det gik op for Niels, at det var den nye køreplan, hun var utilfreds med. Han hev en køreplan op fra køreplansholderen og kiggede i den:

Niels var lidt overrasket over køreplanens udseende. Trafikselskabet havde skiftet design og nærmest vendt tingene på hovedet. Han havde altid været vant til, at tjekpunkterne på ruten stod nedad og afgangene side om side. Nu skulle det åbenbart være omvendt! Ligesom i Hovedstadsområdet. Det væsentlige var dog, at køreplanen ikke var særlig meddelsom omkring, hvordan man for fremtiden skulle komme fra Strutmølle til Rodløse, når den nuværende rute mellem Rodløse, Strutmølle og Bøvelse blev nedlagt. "Det kan jeg vist ikke hjælpe dig med," måtte Niels svare, "men min bus kører da til Strutmølle. Der er kun et par kilometer derfra til Rodløse."

Damen rullede med øjnene. "Det hedder Strutmølle!" Hun var tydeligt irriteret. Niels havde udtalt byens navn med tryk på første stavelse. Det var åbenbart forkert? Heldigvis gik hun igen, og Niels kørte af sted mod Skrællinge.

Da han holdt ved gadekæret i Vinterbyvester for at tage en passager op, fik han igen øje på den mærkelige mand med kameraet. Han stod på den modsatte side af vejen og tog endnu engang et billede af Niels. Men denne gang var Niels forberedt! Han hev sit eget kamera frem, åbnede sidevinduet og tog et billede af fotografen! Det så han ud til at blive lidt overrasket over.

Planteskolen

Efter at have undervist dagens sidste klasse var Kaja taget ud for at købe en gummiplante til sin stue. Hun svingede nu ind på den lille parkeringsplads foran Rodløse Planteskole. Det var et sted, hun holdt meget af at komme - en lille oase i det daglige arbejde med skolebørn og dårlige historieopgaver.

Det lykkedes at finde en gummiplante, der svarede til hendes forestillinger. Men den var stor til, at hun kunne bære den selv. Hendes ene arm havde været brækket og var kun lige kommet ud af gipsen, så hun ville nødigt overanstrenge den. "Ikke noget problem," sagde planteskolens altid hjælpsomme ejer. "Jonas!," råbte han over skulderen. Planteskolens nyansatte medhjælper, 14-årige Jonas, kom undsætning. Stor var overraskelsen hos både Kaja og Jonas, da de så hinanden. Det var ikke genkendelsens glæde! De affandt sig dog med hverandre, og Jonas bar Kajas nyerhvervede gummiplante ud til lærerindens bagagerum.

Kaja benyttede lejligheden til at udfritte Jonas om hans historieopgave. Det havde hun ikke haft muligheden for i går, for da var han slet ikke kommet i skole. Til hendes forundring afviste knægten dog med oprigtighed i stemmen, at han skulle have skrevet af efter Frederik. "Har Frederik så kopieret din opgave?," var det naturlige spørgsmål. Det mente Jonas heller ikke. I stedet forsøgte han sig med en påstand om, at hvis de begge to havde forstået emnet rigtigt, så ville deres opaver jo også ligne hinanden. Kaja kunne mærke, hvordan samtalen fik hendes puls op. "Jeg er ikke på arbejde nu," sagde hun til sig selv, og afsluttede samtalen uden konklusion.

Hvorfor er den mystiske fotograf vendt tilbage?
Var det ikke i dag, byrådet skulle have holdt møde?
Kan Kaja holde ud at være skolelærer?

Fortsættelse følger!

Nye læsere bør begynde med første del.

Bøvelse byråd holdt ordinært møde den første tirsdag i hver måned. Niels' bror var derfor begyndt at pløje mødedokumenterne igennem. Skolesammenlægningen og en række andre besparelser var på dagsordenen. Selve beslutningen skulle ikke tages nu, men på sidste møde havde byrådet bedt forvaltningen om at undersøge de nærmere konsekvenser af forskellige ideer til at finde besparelserne.

Første punkt drejede sig dog om noget helt andet, nemlig en mulig ændring af lokalplanen for Øster Bøvelse. En række forretningsdrivende østerbøvelseliker ville gerne lave et "hypermarked" i bydelen for at tiltrække flere handlende til Bøvelse-området og være en modvægt til Rettesteds mange tilbud. Men hypermarkedet krævede altså en ændring af lokalplanen, for der var stort set ikke mulighed for flere butikskvadratmetre i Øster Bøvelse, som lokalplanen så ud nu. "Hmm," tænke Niels' bror. "Var det ikke bare for at trække folk over til Øster Bøvelse fra Vester Bøvelse?" Han noterede sig, at han var imod.

Så kom det væsentlige. Kulturforvaltningen havde undersøgt potentialet for besparelser på deres område. De pegede i et notat på budgettet for biblioteket. Ved forrige års budgetforhandlinger havde byrådet vedtaget at billiggøre driften af bogbussen ved at lade den komme knap så ofte på besøg de forskellige steder. Hvor den for eksempel før kom til Skrællinge og Yderstolperup hver 14. dag, kom den nu kun hver sjette uge. Samtidig havde man søgt at øge indtægterne ved at sætte bøderne op. Ved aflevering senere end udløbet af den fireugers lånetid, blev låneren pålagt et gebyr på 75 kr. per materiale. Administrationen gjorde opmærksom på, at udlånet fra bogbussen var faldet markant det seneste år, hvilket man tilskrev de elektroniske mediers hastige fremmarch. Derfor foreslog man bogbusordningen helt nedlagt, hvorved forvaltningen kunne finde den af byrådet ønskede besparelse. "Ingen indvendinger," skrev Niels' bror ud for punktet på dagsordenen.

Kompensationen

Nedlæggelse af lokalruten i Øster Bøvelse var næste punkt. Teknik- og miljøforvaltningen havde undersøgt de økonomiske og betjeningsmæssige konsekvenser i samarbejde med trafikselskabet. Et bortfald af ruten ville give en del af de daglige passagerer længere afstand til nærmeste stoppested, idet de fremover måtte bevæge sig hen til stoppestedet for regionalruten mellem Knolderød og Rettested, der betjente begge bøvelserne og lokalområdet imellem. Et hjørne af Øster Bøvelse ville dog få ret langt at gå, men disse borgere kunne henvises til, at der jo snart kom en god stiforbindelse til Vester Bøvelse, påpegede forvaltningen. Det gik nok, mente Niels' bror.

Til sagen om lokalruten var der også et bilag. Det viste sig at være trafikselskabets svar til teknik- og miljøforvaltningen. Trafikselskabet skrev, at lokalruten i Øster Bøvelse godt kunne nedlægges fra sommeren 2011 som forudsat, men at trafikselskabet og dermed Knolderød-Bøvelse Kommune var forpligtet af kontrakten med KnoldBus, som kørte ruten. KnoldBus' kontrakt løb til 2014, og i tilfælde af, at kørslen helt bortfaldt, havde vognmanden krav på en vis betaling for den resterende kontraktperiode. Trafikselskabet kom dog selv med et løsningsforslag:

Såfremt kommunen ønsker samtidig at udvide kørslen på rute 561 (indtil 12. december 2010 rute 361) af hensyn til det øgede antal uddannelsessøgende til Bøvelse Skole, der vil følge af en nedlæggelse af Skrællinge Centralskole, kan kontraktspørgsmålet vedrørende KnoldBus løses ved at tildele den udvidede kørsel på rute 561 til KnoldBus. Den ekstra kørsel på rute 561 vil dog ikke alene kunne udgøre den fornødne kompensation til KnoldBus, som i så fald vil have for stor nedgang i antallet af køreplantimer. Det er dog muligt inden for den gældende kontrakt med den nuværende entreprenør på rute 561, Skrællinge Turist & Minibus, at reducere denne vognmands kørsel på ruten i et vist omfang, således at KnoldBus også kan tildeles disse køreplantimer i kompensation. Derved kan begge kontrakter overholdes, og Knolderød-Bøvelse Kommune vil ikke være nødsaget til at betale for mere kørsel, end kommunen ønsker udført.

Dén var værre! Hvis Niels' bror skulle tiltræde forslaget om at nedlægge Skrællinge Centralskole, ville han være nødt til også at stemme for en reduktion i broderens kørsel for trafikselskabet! Pludselig så det hele mere kompliceret ud. Hvad ville Niels ikke sige, når han hørte det? Det byrådsarbejde var da heller ikke andet end bøvl!

Vil Niels' bror stadig have forslagene gennemført?
Kan forholdet mellem Niels og Klavsen fra KnoldBus holde til det hele?
Hvad hedder Niels' bror egentlig?

Gå ikke glip af den øretæveindbydende fortsættelse!

Nye læsere bør begynde med første del.

Det var lørdag eftermiddag og den første lørdag i december. Med andre ord var det dagen for partiforeningens årlige julegløggarrangement. En af de få ting, der kunne forene partiets medlemmer i begge bøvelserne, havde gennem alle årene været julearrangementet, men der skulle ikke meget til for at skabe muren i krogene. Derfor havde arrangementet også altid skiftevis været afholdt i Øster og Vester Bøvelse, men i år var der opstået vanskeligheder. Det var Øster Bøvelses tur, men forsamlingshuset i Øster Bøvelse var under renovering og kunne derfor ikke anvendes. Partiforeningens bestyrelse havde klogeligt fravalgt at holde arrangementet i Vester Bøvelse, men i stedet henlagt det til kroen i Rodløse, som alle satte pris på.

Niels, Mette og børnene ankom i god tid til Rodløse Kro. Da overtøjet var afleveret i garderoben, kom de ind i den lune krostue, hvor der allerede sad en masse medlemmer. Niels kiggede rundt i krostuen. Partiforeningens medlemmer havde fordelt sig ved to langborde, og langs den ene væg havde en fremmed, yngre mandsperson i skjorte stillet op med bærbar computer, projektor og lærred. Det måtte være ham fra hovedsekretariatet i København, der skulle holde en tale for medlemmerne.

Ovre i hjørnet stod vognmand Klavsen fra Knolderød og talte med et par medlemmer. Klavsen var ikke selv medlem, men han blev inviteret hvert år alligevel. Det var til dels Niels' fortjeneste, for Niels og Klavsen var gode venner, og dengang Niels sad i bestyrelsen, havde han gjort det til en vane at invitere Klavsen som gæst. Hvert år forsøgte man selvfølgelig at hverve ham som medlem, men efterhånden stod det vist klart for de fleste, at Klavsen egentlig ikke var politisk interesseret og heller ikke fulgte med i, hvad der skete i byrådet.

Niels og Klavsen var hurtigt faldet i snak, og Niels berettede om den nye bus, han havde set på hos forhandleren inde i Rettested. "Har du set, at trafikselskabet vil have lyserøde busser!?," spurgte Niels og pegede på de medbragte papirer med trafikselskabets krav. Klavsen kiggede på materialet. "Det her har jeg læst før," meddelte han. "Ja, det er nye tider, men verden har jo ændret sig, Niels."

Vognmand Klavsen havde altid drevet sin forretning anderledes end Niels. Klavsen havde fire turistbusser, og turistkørsel var hovedparten af aktiviteten i hans busselskab, som han i øvrigt havde omdøbt til "KnoldBus" for nogle år siden. Derudover kørte han også lokalruten i Øster Bøvelse, og det var på en kontrakt for kommunen, som efter kommunalreformen blev videreført af trafikselskabet. Ligesom Niels' rute. Klavsen skiftede ret ofte sine busser ud, og han gik nu i gang med at belære Niels om fordelen ved at køre med nye busser: "Dine kunder vil have nyt. Skidt med om kvaliteten er i top. Bussen skal alligevel skiftes ud om en håndfuld år. Hvis folk sidder i en ny og moderne bus, så synes de, der bliver kælet for dem. Kører du dem rundt i gamle busser, vil de mene, at du er for fedtet til at bruge nogle ordentlige busser," sagde Klavsen, og gav sin gamle ven et godt råd: "Ring til forhandleren og spørg, om du må låne den bus, du prøvekørte, i fjorten dage. Så vil du se, at kunderne bliver ælle vilde."

Københavneren

Der blev kaldt til samling, og Niels, Klavsen og de andre fandt sig til rette ved bordene. Nu ville Peter fra hovedsekretariatet i København sige et par ord.

Peter begyndte med at takke for invitationen. Han havde jo engang selv været politisk aktiv i Bøvelse, indtil han for femten år siden flyttede til byen for at læse. Han var ikke flyttet tilbage, men havde stadig familie på egnen, og glædede sig over, at partiforeningen stadig kunne afvikle arrangementer som dette. Derpå gav han et mindre foredrag om, hvordan det forløbne år var gået, set fra hovedsekretariatet.

"Men I har jo også lavet noget herude," sagde han med slet skjult henvisning til de mange tilstedeværende byrådsmedlemmer. "Jeg vil gerne rose jer for, at I har taget hul på et svært, men nødvendigt emne. Det er selvfølgelig skolesammenlægniner, jeg taler om." Han kiggede rundt på sit publikum. "Ingen har lyst til at gennemføre skolesammenlægninger, for det er svært at skulle stå over for forældre, lærere og børn, og man frygter vælgernes straf ved næste kommunalvalg. Men efter kommunalreformen har vi på dette område en mulighed for at blive mere effektive, for stordriftsfordele findes netop på skoleområdet." Nogle af byrådsmedlemmerne nikkede. De fleste i krostuen så dog mere skeptiske ud.

Peter fortsatte. "Det er også fantistisk at se, at I gør noget for at udvikle Bøvelse og omegn. Det er netop nye ideer, der er brug for herude. Og jeg tror, I virkelig har ramt noget med naturstiprojektet." Klapsalven udeblev ikke, men det var kun det ene langbord med partimedlemmer, der klappede. Dem ved det andet bord begyndte derimod at kigge rundt på hinanden og nåede åbenbart stiltiende til enighed om, at det nu var tid til at rejse sig og forlade selskabet. De spadserede ud af lokalet i samlet flok, og sidste mand smækkede døren efter sig. Peter undrede sig over, hvad deres vrede dog kunne skyldes. Han havde jo rost dem for deres fremsynede projekt?

Niels' bror, der havde været med til at gennemføre arrangementet, fik bragt gløggen og æbleskiverne på banen lidt hurtigere end ellers planlagt for at reetablere den gode stemning. Det gik da også fint, nu da østerbøvelselikerne var gået. Det gav også Niels tid til at få en snak med sin bror. Niels ville nemlig gerne høre, om der var noget nyt i byrådet om den mulige udvidelse af hans rute og den eventuelle nedlæggelse af Skrællinge Centralskole. Broderen mente, at han nok vidste noget mere efter byrådsmødet i den kommende uge. Til gengæld bad han Niels om ikke at sige for meget til vognmand Klavsen. Et af besparelsesforslagene gik jo ud på at nedlægge Klavsens lokalrute i Øster Bøvelse.

Historielæreren

Kaja var historielærer på Bøvelse Skole. Hun havde tilbragt den første del af søndagen med en afslappet gåtur rundt om Bøvelse sø, hvor hun havde betragtet det snedækkede landskab. Den slags nød hun. Men i morgen var det mandag, og 8.c skulle have deres historieopgaver tilbage. Så der var ingen vej uden om at læse elevernes opgaver igennem. Det ville tage flere timer!

Efter forskellige overspringshandlinger gik Kaja ved 19-tiden i gang med stakken af opgaver. Hun havde en kande kaffe klar, for det at rette 26 håbløse historieopgaver var en "kaffeopgave", som hun kaldte det. Altså en opgave, hvis udførelse krævede løbende indtag af kaffe i store mængder. Børnene havde valgfrit kunnet skrive om Dronning Dagmar eller D-dagen i 1944, og en første gennemgang af bunken viste, at stort set alle pigerne havde valgt det første emne, mens drengene åbenbart fandt det sidste mere inspirerende.

Hun begyndte med bunken med drengenes opgaver og kom da også stille og roligt igennem. Frederik havde skrevet en fagligt set ret velfunderet opgave, men sprogligt var den slem. "Angrebet blev gennemført i to faser: en luftangreb landing af 24.000 engelske, amerikanske, canadiske og frie franske luftbårne tropper kort efter midnat, og i amfibielandgang af allierede pansret infanteri og divisioner på Frankrigs kyst begynder at 6:30 AM," skrev drengen. Det undrede hende, for godt nok var han doven, men hun havde flere gange taget ham i at formulere sig nogenlunde begavet. Nå, videre til næste opgave.

Den sidste opgave i D-dagsbunken var Jonas' opgave. Hun sukkede allerede, hældte en ny kop kaffe op og gik i gang. "Det her har jeg læst før," konstaterede hun efter kort tid. Jonas havde ordret skrevet det samme sludder, som Frederik havde. For eksempel var sætningen "Operationen var den største amfibiske invasion af hele tiden" med i begge opgaver! Hvad for noget? Havde den ene skrevet af fra den anden? Og hvem havde i så fald skrevet af? Det var nok Jonas, for han lavede alligevel aldrig andet i historietimerne end at rode med sin mobiltelefon. I morgen ville hun forlange, at sandheden kom frem!

Køreplansskiftet

Niels' rute kørte ikke i weekenden, så han havde god tid til at holde fri. Gårsdagens julegløggarrangement havde været fint, syntes han, men det var ærgerligt, at ham københavneren ikke havde forstået, at naturstiprojektet og skolesammenlægningerne var følsomme emner. Mette havde været irriteret, da de kom hjem, og Mads og Ida havde spurgt, om de skulle skifte skole? Det ødelagde lidt weekenden for Niels.

Ved skrivebordet stod en kasse med informationsmateriale fra trafikselskabet. Næste søndag var der køreplansskift, og Niels skulle sørge for, at der fra i morgen var nye køreplaner i bussen. Desuden havde de sendt nogle hængeskilte, han også skulle køre rundt med. Han tog skiltene op og gik op i bussen for at sætte dem på plads. Det var først nu, Niels læste, hvad trafikselskabets friske unge marketingfolk denne gang havde fundet på: "Din bus bliver nedlagt 12. december," stod der med store, fede bogstaver. I mindre typer kunne man nedenunder læse "Se på www.trafikselskabet.dk, om du får en anden bus i stedet for!"

Niels var en anelse foraget. Hans rute blev da ikke nedlagt! Tværtimod. Godt nok skiftede den rutenummer fra 361 til 561 af grunde, Niels ikke helt havde styr på, men ruten var jo den samme. Det var da rigtigt, at den blev omlagt via Strutmølle på én tur mod Bøvelse om morgenen og retur om eftermiddagen, men det var også den eneste ændring, og det var kun fordi Rodløse-Strutmølle-Bøvelse-ruten blev skåret væk. Han satte de nye køreplaner på plads i holderen og bemærkede køreplansfolderens nye, lyserøde forside. Resolut pillede han køreplanerne op igen og satte dem tilbage på plads med bagsiden udad. "Sådan, meget bedre!," tænkte han med et smil.

Opdager vognmand Klavsen, at byrådet vil nedlægge hans lokalrute?
Har Jonas skrevet af efter Frederik eller omvendt?
Hvorfor skal Niels' rute skifte rutenummer?

Følg den spændende udvikling...