Historiske indslag, bag om Myldretid, satiriske julekalendere og det løse.
<< Nyere indlæg | Ældre indlæg >>
En forandring, der ikke er specielt synlig, har fundet sted: Den interne søgning på Myldretid sker nu via Google, hvor det før var en hjemmelavet søgemaskine. Den slags hjemmelavede søgemaskiner er sjældent særligt gode, og jeg bilder mig ikke ind, at jeg er lige så god til at programmere den slags som verdens søgegigant nummer ét! Så de har fået "udliciteret" opgaven mod lidt reklamer på siden med søgeresultaterne.
For dig som bruger betyder det tre ting:
- Søgningen bliver langt bedre til at finde relevante sider og billeder på Myldretid end før.
- Alle sider, også dem, der ikke var med i den gamle søgemaskine, indgår nu.
- Fremover bliver der søgt på tværs af alle de hjemmesider, der hører mere eller mindre sammen med Myldretid, det vil sige også Myldretid.tv, den ikke særlig kendte Bybane.net (om S-tog og metro, sidst opdateret så sent som for tre år siden), forummet Bussnak.dk og selvfølgelig udviklingsbloggen her.
Jeg arbejder på at rydde lidt op i søgeresultaterne, så den samme side ikke kommer flere gange i både almindelig og printervenlig udgave mv. Der går nok lidt tid, før det er slået igennem. Kommentér gerne herunder, hvis du oplever (andre) uhensigtsmæssigheder med den nye søgning.
Kommentarer
Jeg synes det er overordentlig irriterende at man ikke længere kan se hvilke sider og billeder man har set, så jeg mener ikke ændringen er et fremskridt
Jeg vil gerne lige være sikker på, at jeg forstår dig rigtigt: Det, du efterlyser, er muligheden for at se på linkets farve (i søgeresultaterne), om du har set billedet eller læst nyheden osv. før?
Lige nøjagtig
Tilbage i efteråret, da udviklingsbloggen åbnede, blev der i kommentarerne fremsat et ønske om mulighed for at kommentere flere steder på Myldretid. Jeg udtrykte dengang nogen skepsis over for kommentarer, men jeg nu har alligevel valgt at åbne for muligheden for at kommentere billederne på hjemmesiden.
Det fungerer sådan, at der er et kommentarfelt under hvert billede. Man skal have registreret sig som bruger for at kunne kommentere, og alle kommenterer skal først godkendes eller afvises (ligesom her på udviklingsbloggen). I den forbindelse er der også lavet et sæt vejledende retningslinjer for kommentarer, som man bør overholde, hvis man gerne ser sin kommentar godkendt. Ikke fordi, der skal være en masse regler, men erfaringerne med det hedengange forum siger, at der er behov for det. Essensen i retningslinjerne er, at kommentarmuligheden ikke er tænkt som et debatforum, men som en mulighed for at komme med rettelser, flere oplysninger, stille spørgsmål, svare på spørgsmål osv.
Samtidig med kommentarsystemet til billederne er det blevet muligt at oprette sig som registreret bruger. Det giver foreløbigt ikke adgang til andet end at kommentere billeder, hvorfor der ikke er indsat "log ind"-links overalt på hjemmesiden, men pt. kun ved kommentarfeltet under billederne. Opretter man sig som bruger, vil man dog automatisk også have adgang til senere funktioner, der måtte kræve dette. Snart vil kommentering her på udviklingsbloggen nok også blive lagt ind under dette system.
Billedkommenteringsfunktionen er hermed lagt frem til brug - og til debat her på udviklingsbloggen!
Kommentarforstoppelse?
Og så lige et par ord mere om min kommentarskepsis.
Når jeg har været tøvende med at indføre kommentarmuligheden, skyldes det både erfaringerne med det forum, der var på Myldretid fra 2005 til 2008, og den standard, der kan ses i kommentarsporene på de fleste andre sider med nyheder og lignende.
Derudover - og her indskriver jeg mig måske i historien sammen med personer, der har udtalt, at internettet er en døgnflue (Bill Gates), eller at der nok kun er et verdensmarked for omkring fem computere (som IBM-manden Thomas J. Watson vist nok egentlig ikke har sagt) - har jeg en idé om, at folks iver efter at læse og skrive kommentarer, statusopdateringer osv. er ved at have toppet. Ikke at "det sociale internet" forsvinder, men jeg tror, interessen for at læse og skrive meninger om alt muligt finder et mere moderat leje i længden.
Men nu prøver vi ad... :-)
Kommentarer
Ingen har endnu kommenteret dette indlæg.
Det var lillejuleaftensdag, og sneen fortsatte bare med at vælte ned over Bøvelse og omegn. Fra sin lejlighed i Fedeugleparken i Vester Bøvelse gik Niels' bror ned til sin postkasse. Der lå dagens eksemplar af Bøvelse-Posten, den møgsprøjte, og en kuvert fra kommunen - nok nogle byrådspapirer.
Niels' bror begyndte med avisen. Den havde en rigtig kioskbaskerforside: "Alligevel hjul i Rodløse," stod der sammen med et billede af vognmand Klavsen. Mere på side fem. Historien viste sig at handle om, at vognmand Klavsen fra KnoldBus havde besluttet at afhjælpe problemerne for de stakkels borgere i Rodløse og Strutmølle, som siden køreplansskiftet den 12. havde været uden ordentlige busforbindelser. Vognmanden havde derfor ansøgt om - og nu også fået - tilladelse til at oprette en busrute fra Rodløse over Strutmølle til Bøvelse. Der ville blive cirka fem ture dagligt i hver retning, og bussen ville passe med mødetiden på Bøvelse Skole og, som noget nyt i forhold til den nedlagte rute, også have god korrespondance til regionalruten mod Rettested. Om eftermiddagen lovede Klavsen endda at afvente regionalbusserne fra Rettested, hvis de skulle være forsinkede. Kørslen ville begynde første hverdag efter nytår og være for vognmandens egen regning og risiko. Ruten ville ikke komme til at indgå i trafikselskabets takstsystem, "men det er jo klart bedre end ingenting, som åbenbart er alternativet," havde Klavsen sagt til avisen.
Der var de lige godt heldige i Rodløse og Strutmølle, tænkte Niels' bror. Han bladede resten af avisen igennem, men der var ikke mere om bussagen. Ikke engang Birthe fra Egnslisten havde afgivet nogen uvederhæftige kommentarer.
Så åbnede Niels' bror brevet fra kommunen. Det viste sig til gengæld at handle om bussagen. Brevet indeholdt en kopi af trafikselskabet og teknik- og miljøforvaltningens svar til vognmand Klavsen. Her gav man ham tilladelse til at køre ruten på forskellige betingelser. Og så kom det interessante: I sin ansøgning havde Klavsen åbenbart tilbudt at fraskrive sig retten til kompensation for den nedlagte lokalrute i Øster Bøvelse, hvis han fik tilladelsen. Og dette havde trafikselskabet noteret sig, hed det i brevet. Niels' brors lykke var gjort!
Kærestebrevet
Næste dag ved middagstid sad Ida ved sin computer. Hun ventede på, at det skulle blive juleaften, og der var stadig flere timer, til de sendte Disneys juleshow i fjernsynet. "Pling!," sagde det pludselig. Der var kommet ny e-mail. Fra Jonas!
Det var et kærestebrev. Sådan stod der i hvert fald i emnelinjen. Ida læste med bankende hjerte mailen igennem. Egentlig var det meget sødt, det han skrev, men det virkede bare som om, han ikke havde skrevet det til lige præcis hende?! Faktisk syntes hun, hun havde læst det før et eller andet sted? Alligevel kvitterede hun med en sms.
Lidt efter kom Ida i tanker om, hvor hun havde set noget, der lignede. Der var en øvelse i hendes danskbog med et kærestebrev. Hun fandt bogen frem og bladede frem til øvelsen. Nidkært sammenlignede hun brevet i bogen med det på skærmen. De var helt ens! Dog havde Jonas syv af de otte gange, der stod "Marianne" i brevet i bogen, husket at udskifte det med "Ida".
Småtudende fandt Ida igen mobilen frem og skrev en vred sms til Jonas om, at han var en fed nar, og at de ikke kom sammen mere! Hun lagde mobilen fra sig, men kort efter havde Jonas svaret. Hun var også en fed luder, stod der.
Privatskolen
Nede i den lune stue var Niels og Mette i fuld gang med juleforberedelserne. Niels havde lagt mærke til, hvordan Mette var blevet i bedre humør de sidste par dage, og nu begyndte hun også at fortælle, hvad det skyldtes.
Mette havde i mandags været på Claphat med Kaja, som var kommet med en fabelagtig idé: Lærerne på skolen i Skrællinge kunne danne en privatskole! De ville sikkert kunne overtage bygningerne af kommunen, og mange af forældrene i Skrællinge ville nok også gerne betale for, at deres børn kunne gå på en lille, lokal skole. Så slap de også for den lange og besværlige skolevej ind til Bøvelse. Faktisk var der flere gevinster ved ideen, var Mette og Kaja blevet enige om. Børnene kunne blive på skolen hele deres skoletid igennem, også på de ældste klassetrin, hvor de i dag måtte køre med rutebilen ind til Bøvelse. Og ikke mindst kunne man på en privatskole bare smide sådan en dreng som Jonas ud, når man var blevet træt af ham!
Ideen var så god, havde Mette syntes, at hun havde talt med flere andre lærere og forældre i Skrællinge om den. Der var faktisk stemning for at gå videre med det, viste det sig. Så efter nytår ville Mette og nogle af de andre indkalde til et informationsmøde på skolen med henblik på at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle stå for at undersøge den mulige etablering af Skrællinge Privatskole. Det var selvfølgelig ikke sikkert, det faldt på plads, men Mette var fortrøstningsfuld.
Da Ida kom ned og fortalte, at Jonas var en idiot, og de ikke kom sammen mere, var julen reddet for Mette. Måske lige bortset fra, at Niels' bror ville ankomme lidt senere på eftermiddagen, og brødrene havde stadig ikke fået løst konflikten om Niels' rute.
Løgnen
Telefonen ringede, og Niels tog den. Det var broderen, som åbnede med at annoncere både en god og en dårlig nyhed. Niels fortrak at få den dårlige først: Det kneb gevaldigt med snerydningen på Skrællinge-kanten, så Niels havde allerede lillejuleaften anbefalet sin bror at blive hjemme i Bøvelse juleaften. Der var flere bilister, der sad fast omkring Vinterbyvester, og Falck havde rigeligt at se til, så de måtte vente længe. Nu fortalte Niels' bror, at han desværre havde besluttet at følge broderens råd. I stedet ville han prøve at få fat i Kaja i Øster Bøvelse og høre, om hun havde lyst til hans selskab. Så vidt Niels' bror vidste, skulle hun nemlig sidde alene juleaften. Det var en god løsning, var brødrene enige om.
Niels' bror kunne nu fortælle den gode nyhed: "Du får lov at beholde hele din rute selv. Også udvidelsen!" Niels smilede over hele femøren. "Hvordan det?," spurgte han sin bror. "Jo, jeg fandt ud af, at vognmand Klavsen godt ville køre en ny rute til Rodløse i stedet for den, der blev nedlagt, så jeg lovede ham, at vi nok kunne sørge for, at han fik tilladelse til det, hvis bare han ville give afkald på kompensationen for lokalruten i Øster Bøvelse. Hvem er så verdens bedste bror?" Niels havde kun ros til broderen. Samtalen fortsatte i en glad stemning, indtil Mette fik brug for Niels' hjælp i køkkenet, og Niels måtte afslutte. "Så må du have en rigtig glædelig jul, Henrik," sagde han og lagde røret på.
Efterskrift
Så blev det alligevel en fredelig jul i Skrællinge. Niels får nok udvidet sin rute og skal i hvert fald ikke dele den med vognmand Klavsen. Beboerne i Strutmølle og Rodløse får igen kollektiv trafik. Niels' bror behøver ikke frygte det næste byrådsmøde, og striden med broderen er igen historie. I hvert fald indtil nogen opdager, at Niels' bror ikke har noget med Klavsens rute og Klavsens afståelse fra kompensation at gøre. Mette kan - sandsynligvis - beholde sin elskede skole i Skrællinge. Og datteren synes ikke længere om Jonas!
Casper har ikke noget med resten af historien at gøre. Den slags sjusk var aldrig blevet godtaget, hvis historien var blevet indsendt til udgivelse på et forlag. Takket være internettet er den slags hæmmende kvalitetskrav i dag ude af billedet.
Glædelig jul og godt nytår til alle, der fulgte med!
Sidder Kaja stadig i sin bil og fryser?
Kommentarer
Så sænkede julefreden sig - trods alt!
1000-tak fordi vi fik muligheden for at følge det spændende juleeventyr her på myldretid.dk.
En fantastisk fortælling. Velskrevet, humoristisk - til tider hylende morsom, men vigtigst af alt: Skræmmende tæt på virkelighedens verden.
Glædelig jul - særligt til forfatteren af "(h)jul i udkantsdanmark!"
Så blev det alligevel (h)jul i Udkantsdanmark. Tak for en rigtig fin julehistorie - og tænk at broderen hed Henrik. Det var næsten det mest spændende ;-)
Glædelig jul til alle her på myldre10d.dk og især til 2mas!
Mette var egentlig glad for julen. Hvert år gjorde hun meget ud af at pynte hjemmet op, og julemaden blev planlagt længe i forvejen. Det bedste var glæden i børnenes øjne, syntes hun. Det var især stort, da de var små. Her på den første dag i juleferien, hvor Skrællinge hvilede trygt under en tyk dyne af sne, burde der således være lagt i kakkelovnen til en rigtig god jul. Men Mette var bekymret.
Mistilliden til broderen gik Niels på, kunne Mette mærke, og broderen kom jo på besøg til jul. Bare de ikke skulle skændes om byrådsarbejdet og Niels' rute. Og så var der Ida. Hun var jo blevet en stor pige efterhånden og var begyndt at hænge ud sammen med drenge. Det var næsten endnu mere bekymrende. Og datteren havde selvfølgelig udset sig den værste umulius af dem alle sammen: Jonas, som Mette noget så godt kunne huske fra de år, han gik på skolen i Skrællinge.
Ikke engang skolen kunne Mette holde ud at tænke på. Byrådet ville i januar beslutte, om den skulle lukkes. Det håbede hun virkelig ikke. Hun vidste, at Niels' bror var for skolelukningen, og hun frygtede, at hun selv kom til at begynde et skænderi under julemiddagen om netop dét emne. I det hele taget var gode råd dyre, for fandtes der overhovedet nogen gode løsninger? Hvis skolen ikke blev lukket, skulle Niels' rute ikke udvides, og så måtte vognmand Klavsen jo overtage endnu mere af den. Og hvis ruten blev udvidet, mistede Mette sin kære skole. Hun sukkede dybt. Hvis det her havde været en julefortælling, så havde det været en skidt én af slagsen, tænkte hun.
Det var telefonens ringen, der hev Mette ud af de sørgmodige tanker. Niels var travlt beskæftiget med at læse dagens avis, der åbenbart igen handlede om problemerne med bustrafikken i Strutmølle, så Mette besvarede telefonen.
Konspirationen
"Niels, det er din bror!," råbte Mette ovre fra telefonen ved vinduet. Niels kom hen og overtog røret. Broderen havde også læst dagens avis, og ligesom Niels ikke med udelt fornøjelse. "Bøvelse-Posten har virkelig nået bunden denne gang!," rasede Niels' bror. "Har du set, hvad Birthe siger om os?" Det havde Niels kun delvist nået.
Samtalen strakte sig over en halv times tid, selvom brødrene sådan set ikke var uenige om kvaliteten af Bøvelse-Postens journalistik. Egnslistens politiske udmeldinger fyldte klart for meget i avisen, og det kunne vel kun skyldes, at Birthe betalte redaktøren under bordet. Den artikel, som Niels' bror især hidsede sig op over, drejede sig ikke kun om busruten. Næh, i artiklen beskyldte Birthe byrådsflertallet for at gennemføre naturstiprojektet "med djævlens vold og magt", og så tilmed at finansiere det gennem besparelser af en karakter, der tilsyneladende mere handlede om at tilgodese elskerinder og familiemedlemmer end om at sikre den basale service til borgerne! Skoler, biblioteker og busruter måtte skæres væk, så et tåbeligt prestigeprojekt kunne føres ud i livet, og så et mangeårigt byrådsmedlem kunne give sin bror "verdens største holdkæftbolsje og julegave på skatteborgernes regning"!
Nu havde Birthe jo ingen håndfaste beviser, havde hun udtalt til avisen, men der gik vedholdende rygter om, at Niels' bror havde påvirket flertallet af de andre byrødder til, at det skulle være skolen i Skrællinge, der skulle nedlægges, i stedet for den i Bøvelse, som ellers var langt dyrere og dårligere drevet. Forklaringen på dette var ifølge rygtet, at Niels' bror havde et godt øje til en lærerinde på Bøvelse Skole. En lærerinde, der faktisk var aldeles uegnet som lærer og kilde til problemer, både i de klasser, hvor hun underviste, og i tonen på lærerværelset. Lærerinden havde, ville rygtet vide, alene valgt denne vej, fordi hendes debutroman - som i øvrigt til stadighed var hendes eneste roman - i sin tid havde fået fem stjerner i alle de store morgenaviser. Til sammen. Og derfor blev hendes mindreværdskomplekser nu kanaliseret ud i klasse- og lærerværelset. Lærerindens karakter var ikke i sig selv sagen vedkommende, erkendte Kaja, men forholdet mellem Niels' bror og denne uduelige lærerinde betød altså, at Niels' bror ville lade skolen i Skrællinge lukke, så eleverne blev samlet på skolen i Bøvelse. Det gav bare anledning til, at Niels' brors brors kone kom i klemme, fordi hun arbejdede som lærer på skolen i Skrællinge. Så Niels' bror ville have udvidet broderens rute, alene for at give ham en slags plaster på såret. "Vidste broderen mon det?," spurgte Birthe afslutningsvis i artiklen.
Efter at røret var lagt på, smed Niels dybt rystet avisen direkte i kaminen uden at læse den lange smøre, som broderen havde refereret. Godt nok havde han sine mistanker angående broderens hensigter, men Birthe Nielsens konspirationsteorier gav ingen mening. Hvis skolen i Skrællinge lukkede, blev der jo brug for at køre flere børn ind til Bøvelse. Det var det, der var grunden til at ruten skulle udvides. Hun havde endda selv i avisen skældt byrådet ud for ikke at sørge for tilstrækkelig kapacitet!
Kærligheden
Oppe på sit værelse modtog Ida en sms fra Jonas. Hun greb straks mobilen og læste den. Han skrev noget om, hvor sød hun var. Og så godtede han sig over, at Kaja (den sæk) var kørt fast i sneen mellem Strutmølle og Rodløse i går. Kaja måtte være den lærer inde fra skolen i Bøvelse, som Jonas altid sagde var totalt dum. "håber ik jeg ska ha kaja t næste år," skrev Ida tilbage. Hun drømte om, at det var blevet august måned, hvor både hun og Jonas gik på Bøvelse Skole og kunne ses i alle frikvartererne. Forhåbentlig kunne de mødes i løbet af julen, selvom Mette nok ikke ville køre.
Slipper Mette mon for bekymringerne?
Er Birthes konspirationsteori rigtig?
Skal Ida også have Kaja i historie til næste sommer?
Sidder Kaja stadig i sin bil og fryser?
Læs med og find ud af, om brikkerne falder på plads, og julefreden sænker sig over Skrællinge.
Kommentarer
Ingen har endnu kommenteret dette indlæg.
Egentlig bør man altid skrive en uforkortelig brøk, så dette afsnit burde retteligt hedde del 7/8. Men lad det nu ligge. Nye læsere kan passende begynde med første ottendedel.
Alt tegnede til en hvid jul, men også til en jul med store trafikale strabadser. Tirsdag var den sidste skoledag før jul på Skrællinge og Bøvelses skoler, så på denne side af nytår ville det også være sidste morgen med kapacitetsproblemer for morgenbussen. Da Niels jo takket være demobussen faktisk rådede over to vogne, havde han arrangeret, at en god ven i den ene bus kørte en dublering fra Skrællinge til Bøvelse om morgenen.
Efter lidt betænkningstid havde Niels aftalt med vennen, at Niels selv kørte serie 7'eren. Det var bedre, at vennen kørte demobussen, som jo alligevel havde mange forskellige chauffører, der sikkert hver især ikke passede særlig godt på den. De skulle jo ikke have den i ret lang tid.
Stor var da også begejstringen i Strutmølle, da ingen skulle efterlades i det hårde vintervejr. I ekstravognen mente passagererne, der for første gang i en uge kunne gøre turen siddende (og tilmed i en bus), at det faktisk nyttede noget at råbe politikerne op gennem læserbreve. Det var bare ærgerligt for Jørgen, Inger, Henrik, Anders, Sørine, Kirsten, Ulla, Carsten, Regina, Pernille, Sofie og Mikkel, at de havde nået at købe bil i ugens løb, og nu havde foretaget deres investering helt unødigt!
Mødet
Vognmand Klavsen forlod rådhuset i Bøvelse i godt humør. Han havde egentlig altid syntes, at de ansatte i teknik- og miljøforvaltningen var nogle alt for højt betalte, virkelighedsfjerne kontornussere, der ikke bestilte andet end at flytte papirer fra det ene kontor til det andet, mens ingen nogensinde tog stilling til hans sag. Men på dagens møde havde de faktisk været rigtig venlige og imødekommende og mente, at han ville få en tilbagemelding snart. Det var noget, der gav julestemning, tænkte Klavsen, selvom han dog ikke havde fået noget særlig præcist at vide om, hvornår "snart" ville være.
Mens han nynnede en glad julesang på vej hen til sin bil, der forhåbentlig stadig stod parkeret på torvet, kom han forbi en blinkende, farvestrålende facade, bag hvilken der indtil tidligere på året havde gemt sig en møbelforretning. Nu husede bygningen dog noget andet. "88 % spillehal," stod der på store skilte. I huset ved siden af lå en filial af det store finansimperium, der efter krakket havde overtaget Bøvelse Bank. Her havde en kreativ sjæl - formentlig i modstrid med koncernens regler - ophængt en plakat med teksten "100,125 % bank". Klavsen overvejede, hvilken procentsats trafikselskabet mon ville bruge, hvis de kopierede denne form for markedsføring.
Hjul i Rodløse
"Godt. Så god jul til alle. Selv til Jonas," sagde Kaja, da hun et kvarter før tiden afsluttede den sidste lektion inden jul på skolen i Bøvelse. Nu skulle det blive godt med knap to uger uden dumme elever.
Hun skyndte sig af sted i bilen, for hun ville gerne nå et smut via planteskolen i Rodløse, inden Jonas mødte på arbejde. Det gik også meget godt frem til Strutmølle, men hun var dårligt kommet uden for byen, før vejen virkelig blev svær at forcere. Sneen lå i store dynger, og det var tydeligt, at der ikke havde været mange bilister før hende denne dag. Halvanden kilometer ude ad den lille vej skete det, der ikke måtte ske. Kajas bil sad uhjælpeligt fast! Og der var ingen mennesker i miles omkreds! Kaja havde hverken tæppe eller termokande med. Hun kunne bare ringe efter hjælp og så fryse i timevis, indtil de travlte Falck-mænd dukkede op. Havde hun dog bare lyttet til folkene i radioavisen...
Kaja fumlede fortvivlet med sin mobiltelefon. Det var en ældre model, som var lidt stor i det og havde en lang antenne stikkende ud i toppen. Desværre var der ikke meget spænding på batteriet. Men hov? Var der ikke noget, der støjede, bagved hende ude på vejen? Hun kastede et blik i sidespejlet.
Det var Jonas, der kom trækkende med sin mountainbike! Kaja knyttede næverne. Af alle mennesker, hvorfor lige ham? Men der var vel ikke andet at gøre end at spørge knægten, om han gad hjælpe med at skubbe bilen fri. Hun gjorde sit bedste for at frembringe et smilende ansigt og steg ud af bilen for at tigge Jonas om hans hjælp.
Skudklar
Casper havde juleferie fra tirsdag eftermiddag, og da han derfor havde god tid på hånden, valgte han at trodse vejret. Godt pakket ind tog han af sted med sit kamera, og det gik overraskende godt med at komme frem. Kun et øjeblik efter, Casper havde taget opstilling ved stoppestedet nær hjemmet i udkanten af Rettested, kom der en bus mod Knolderød. Den var fire timer forsinket og ikke ti minutter foran, men det kunne Casper jo være ligeglad med. Bussen kørte langsomt på de glatte og sjappede veje, men da den langt om længe var fremme på Bøvelse Torv, hoppede Casper af.
Yderstolperup-bussen skulle først køre om tyve minutter, så Casper havde tid til at aflægge kiosken på torvet et besøg. Kiosken fungerede også som kortsalg for trafikselskabet og førte derfor også køreplanerne for området. Dem ville Casper gerne have fat i. Til sin skuffelse måtte han dog konstatere, at der var fuldt udsolgt af alle andre køreplaner end den for ruten mellem Knolderød og Rettested. Den var til gengæld på lager i rigt mål, men ruten var jo heller ikke blevet ændret. Kioskmanden anede ikke, hvornår han fik et nyt oplag hjem.
Snart efter ventede Casper skudklar ved Bøvelse Skole. Mon det var demobussen, der kørte turen? Det håbede han, for ellers havde han godt nok spildt sin tid denne eftermiddag. Der viste sig heldigvis at være bid.
Nu var der så den underlige chauffør at slås med. Casper besluttede at ignorere ham og tog sine billeder med det samme. Først skråt fra fronten og dørsiden, dernæst fra fronten og vinduessiden. Casper tjekkede straks billederne på skærmen bag på kameraet. Jo, det var lykkedes at fange teksten på de drilske LED-skilte. "God jul!," råbte chaufføren fra den nu åbne siderude. Casper kiggede op fra kameraet. "Bok!," sagde det, da den pebernød, der var sendt af sted fra bussen, ramte Casper hårdt direkte i panden.
Hvor længe bliver der brug for en ekstrabus om morgenen?
Hvornår får Klavsen svar fra kommunen?
Gider Jonas hjælpe Kaja fri af sneen?
Følg med, og få svar på mindst det ene spørsgmål inden jul!
Kommentarer
Ingen har endnu kommenteret dette indlæg.
<< Nyere indlæg | Ældre indlæg >>